bodsdage
er dage med bod og bøn, foreskrevet af den katolske kirke, for eksempel i advents- og fastetiden; se også de nu afskaffede tamperdage. I protestantiske lande har man også afholdt almene bods- og bededage, især i 1600-tallet. I Danmark
er dage med bod og bøn, foreskrevet af den katolske kirke, for eksempel i advents- og fastetiden; se også de nu afskaffede tamperdage. I protestantiske lande har man også afholdt almene bods- og bededage, især i 1600-tallet. I Danmark
en katolsk bodsdag, der stammer fra oldkirken. Ved katolske messer på askeonsdag strør præsten indviet aske på de troendes hoveder som tegn på bodfærdighed; aske er et gammelt religiøst symbol på bod. Læs mere i Den Store Danske bod aske
bodsdage omfatte abstinens (afkald på kødspiser) og faste (hvor man nøjes med ét egentligt måltid om dagen). Af fastetiden, de 40 dage før påske, er nu kun askeonsdag og langfredag pligtige faste- og abstinensdage. På fastetidens øvrige dage opfordres man
bodsdage, som slutter med yom kippur. Den religiøse fejring er forbundet med forestillinger om dom og tilgivelse. I nytårsgudstjenestens særlige liturgi indgår blæsning i shofar, vædderhornet, som har markeret skelsættende begivenheder i folkets historie, og som også indleder jubelårets frihed
marts 2023 at bevare store bededag. I praksis betyder dette, at kommunens forvaltning skal afsøge muligheden for at beholde dagen som fridag for kommunens ansatte og elever i kommunens folkeskoler. Læs mere i Den Store Danske helligdag søgnehelligdag bodsdage tamperdage hveder
bodsdage erstatter propriets tredje led, alleluia (halleluja). De ca. 80 sange i Graduale Romanum, der alle står i 2. eller 8. kirketoneart, og som synges uden antifon og i ét stræk (tractim), hører til den melodisk rigeste del af det
bodsdage, der inspirerer til at søge Gud og mennesker om tilgivelse. Skikke på yom kippur Særlige ceremonier var tidligt knyttet til Templet i Jerusalem, jf. 3.Mos., kap. 16; siden er en omfattende liturgi udviklet i synagogen, og der er gudstjeneste
(Danmarkshistorien)
bodsdage, som deres skriftefader kunne have pålagt dem. Kirkeværger, hvis kirke trængte til en hovedreparation, troppede derfor op ved unionstidens store rigsmøder, hvor man med lidt held kunne få et sådant brev beseglet af op til 15 bisper på én
(Symbolleksikon)
bodsdag, som indleder fasten, og hvor præsten strør aske (rester fra palmesøndags palmegrene) på hovedet af kirkegængerne. Aske fra en ligbrænding kan opbevares i en særlig urne (se gravskikke). I den folkelige fortælletradition er heltens eller heltindens begyndelsessituation ofte fattigdom