bonobo
er bonoboen mere spinkel af bygning med kortere krop og længere ben; hovedet er mindre og mere ungdommeligt udformet med relativt små ører, røde læber og lys stemme, og bonoboen bevarer ungens hvide haletot livet igennem. Bonoboen er kun e
er bonoboen mere spinkel af bygning med kortere krop og længere ben; hovedet er mindre og mere ungdommeligt udformet med relativt små ører, røde læber og lys stemme, og bonoboen bevarer ungens hvide haletot livet igennem. Bonoboen er kun e
bonoboen (dværgchimpanse), gorillaerne, orangutangerne og gibbonerne hører til menneskeaberne. Den og bonoboen regnes for menneskets nærmeste nulevende slægtninge. Molekylærbiologiske analyser har vist, at Pan-slægten skilte sig ud fra hominiderne, der bl.a. omfatter menneskeslægten, Homo, for 4-6 millioner år
bonobo (dværgchimpanse, Pan paniscus) og chimpanse (Pan troglodytes). Nogle zoologer anbringer dog de afrikanske menneskeaber (bonobo, chimpanse og gorilla) sammen med menneskeslægten i familien Hominidae og kun orangutang i familien Pongidae som udtryk for de reelle slægtskabsforhold. Menneskeaberne er karakteristiske
Dværgchimpanse, se bonobo.
menneskeaber. Nyere forskning har dog vist, at mennesket er nærmere beslægtet med de afrikanske menneskeaber end med orangutangen, og hominider bruges nu ofte som samlebetegnelse for mennesket, chimpansen, bonoboen og gorillaen samt uddøde arter på disses udviklingslinjer. Se også menneske.
bonobo, gorilla og orangutang har hver 48 kromosomer. Mennesket har som tidligere omtalt kun 46 kromosomer, idet to akrocentriske kromosomer, som findes hos menneskeaberne, hos mennesket er smeltet sammen til et stort submetacentrisk kromosom. Gennemgår man menneskets og menneskeabernes kromosomer
bonobo, og sammen med gorilla, orangutang og gibboner udgør disse overfamilien Hominoidea, menneskeaberne. Arterne på menneskets egen udviklingslinje inkluderes i familien Hominidae. Slægtskabsforholdene inden for de nulevende arter er primært kortlagt gennem studier af arvematerialet DNA, som bl.a. har vist
bonobo-abens vidtløftige seksuelle adfærd har påkaldt sig forskningsmæssig interesse. Seksualitet kan altså opfattes som et overbegreb for en række grundlæggende og komplekst sammenfiltrede behov, følelser og sociale iscenesættelser. Som antydet bruges ordet dog hyppigt synonymt med det snævrere begreb