boolesk
Boolesk, (efter George Boole (1815-1864)), som skyldes den britiske matematiker og filosof George Boole.
Boolesk, (efter George Boole (1815-1864)), som skyldes den britiske matematiker og filosof George Boole.
Boolesk algebra (efter George Boole), en mængde M med to operationer + og ∙, der har algebraiske egenskaber svarende til operationerne foreningsmængde, ∪, og fællesmængde, ∩. George Boole viste, at mange af de sædvanlige regneregler også gælder for logiske operationer som den logiske multiplikation
boolesk algebra, hvori sætninger fremstilles som ligninger. Idéen er at lade variable, x, y, z, ..., betegne sætninger, og de algebraiske operationer + og ∙ betegne de logiske konnektiver "eller" og "og". Således står x+y for sætningen "x eller y" og x
betydning inden for forskningen i kunstig intelligens, hvor den kan gøre parametre, der afspejler usikker viden, tilgængelige for numerisk behandling. Metoden kan i denne sammenhæng betragtes som en udvidelse af den booleske algebra. Læs mere i Den Store Danske logik
divisionsoperation, hvilket ikke lykkedes. George Booles idéer blev senere forfinet og videreudviklet af bl.a. Ernst Schröder og Charles Sanders Peirce. Det, man i dag kalder en boolesk algebra, er resultatet af disse bestræbelser. Læs mere i Den Store Danske logik
boolesk algebra: Fællesmængden af søgeparametrene definerer alle de fundne dokumenter på linje. Med tiden øgedes antallet af søgeregistre, bl.a. til også at omfatte ord fra resuméer. Ord fra selve dokumentindholdet blev søgbare fra 1990'erne. Med den øgede adgang til
boolesk logik, og efter 1945 udvikledes von Neumann-computeren (opkaldt efter matematikeren John von Neumann), den moderne serielle computer. Alt dette var forudsætninger for den bro, man forestillede sig, AI skulle bygge mellem det tankemæssige, man ellers havde opfattet som
tillader mængden af alle sandhedsværdier at udgøre en boolesk algebra, vist sig at være betydningsfulde, idet de kan anvendes til at bevise meget komplekse sætninger i moderne aksiomatisk mængdelære. Se også fuzzy logic. Læs mere i Den Store Danske logik