bourgognevine
Bourgognevine, se Bourgogne (vin).
Bourgognevine, se Bourgogne (vin).
af bourgognevine og afholder bl.a. prøvesmagninger samt en snes årlige banketter på Clos de Vougeot i form af elegante og sprudlende aftener med mad, vin og sang. Gode og typiske bourgognevine tildeles af broderskabet en særlig etiket. Se også confrérie.
Aloxe-corton, kraftige og holdbare franske vine fra landsbyen af samme navn i Côte de Beaune. Hovedparten er rødvine. Særlig kendt er den røde Corton og den hvide Corton-Charlemagne. Se bourgognevine.
bourgognevin (undtagen Regnié, der først opnåede Grand Cru-status i 1988). Beaujolais fremstilles ved kulsyregæring (macération carbonique), der giver aromatiske vine med meget lidt garvesyre. Dette slår især igennem i Beaujolais Nouveau (eller Beaujolais Primeur), årets nye vin. Beaujolais Nouveau
bourgognevine tager således navn efter det sted, de må fremstilles. Generelt gælder det, at jo mere præcis stedsangivelsen er, jo bedre er vinen. De bedste, Grand Cru-vinene, kommer fra og tager navn efter en enkelt mark. De mest almindelige
Burgunder, 1 historisk en person, der tilhører den germanske folkestamme burgunderne. 2 bourgognevin; se bourgogne.
med vin, suppe- og krydderurter. Retten garneres med svampe, små løg og letsaltet flæsk. Retten stammer oprindeligt fra Bourgogne, og det brunede kød blev mørnet ved kogning i en rød bourgognevin. Læs mere i Den Store Danske det franske køkken
bourgognevinenes berømteste vindistrikt, Côte d'Or. Dijon er en dynamisk by med en ung og voksende befolkning. Der er ført en aktiv byplanlægningspolitik, hvorved det er lykkedes at undgå den traditionelle sociale opsplitning i forstadskvartererne, og byen har mange grønne
til at give smagsforskellen mellem Bordeaux- og Bourgognevine, og har også betydning for vinens holdbarhed. Tanninerne i vin kan også stamme fra lagringen på egefade, som har et højt indhold af tannin. Læs mere i Den Store Danske garvesyrer vin