brændenælde
Brændenælde, se nælde.
Brændenælde, se nælde.
brændenælde, sisal, manila, kokos og bomuld samt af syntetiske fibre (kunststoffer). Bastlag fra lindetræet var næsten enerådende som råmateriale i oldtidens tovværk (jf. udtrykket "bastet og bundet"). Det ældste tovværksfund i Danmark er en surring om to pinde med 1,5 mm
Kulkegle, Leptosphaeria, svampeslægt, hvis talrige arter findes på døde stængler af græsser, halvgræsser, urter samt på enkelte alger; mange er værtsspecifikke. Et sikkert findested for spids kulkegle, Leptosphaeria acuta, er på de nedre stængeldele af fjorgamle brændenælder.
indgår i forsvarssystemerne hos flere dyr og planter, fx myrer og brændenælder. Den anvendes teknisk bl.a. ved ensilering og garvning, som konserveringsmiddel (fx i frugtjuice), til regulering af surhed og som kemisk mellemprodukt. Læs mere i Den Store Danske syre
brændenælde, der findes på velgødede og mindre intensivt dyrkede steder i haver, langs hegn og vejkanter samt i elle- og askeskove, hvor arten formodes at være naturligt forekommende. En tredje art, sumpnælde (U. kioviensis), er fundet i rørsump og fugtig
brændenælder. Kompas: Et tommelfingerkompas gør det hurtigt og nemt at nordvende kortet, men nogle løbere anvender også et traditionelt pladekompas. Elektronisk stempel-brik: Poster stemples med en lille enhed, som løberne har sat på hånden. De to mest udbredte systemer
brændenælder anvendes ved røgning i stedet for træ i røgeovnen. Røgens fenoler og formaldehyd hæmmer vækst af bakterier i røgvaren, og fenolerne virker som antioxidanter og bremser harskning af lipider i fede fisk, ost og kødprodukter. I industrien erstattes røgning
Snudeugle, Hypena proboscidalis, næbugle, snude, lille natsværmer med et vingefang på ca. 35 mm og rødbrune linjer over vingerne samt tydelige palper. Snudeuglens grønne larver lever på bladene af brændenælder, og arten er almindelig i hele landet. Se også natsværmere.
brændenælde og egetræer som nogle af de mest populære. Skadedyr Tæger kan i landbrugsafgrøder optræde som skadedyr i bederoer og kartofler. I bederoer suger arterne Lygus rugulipennis og Calocoris norvegicus i bladspidsen og på bladribberne, hvilket medfører krusninger og deformiteter
brændenælde eller padderok. Mod hovedpine og anden smerte har kulturer i forskellige egne af verden (indianere i Nordamerika, samer i Lappland og forskellige afrikanske stammer) uafhængigt af hinanden lært sig at bruge te lavet af pilebark. I Grønland er der