brændoffer
Brændoffer, grundlæggende religiøs offertype, hvor det ofrede formidles udelt gennem ild til guden eller guderne; se offer.
Brændoffer, grundlæggende religiøs offertype, hvor det ofrede formidles udelt gennem ild til guden eller guderne; se offer.
Holokaust, 1. brændoffer (jf. Bibelens 1. Mosebog, kap. 22); 2. d.s.s. holocaust.
Brændoffer (1917). En plads for sig indtager den satiriske roman Bør Børson jr. (1920, da. 1954) om en mand af folket, der slår sig op som gullaschbaron under 1. Verdenskrig, en bog, som er filmatiseret flere gange. Med Den fjerde
(Trap Danmark)
brændoffer eller familiemedlem. Ca. 4 m syd fra denne grav fandtes 0,5 m over højbunden en sekundær begravelse. Den bestod af en 4,5 m lang stenpakning med en fordybning i midten, formentlig fra en stammekiste. Graven indeholdt ingen
(Danmarkshistorien)
brændoffer ved sædelighedsforbrydelser. – Artiklen er i øvrigt det eneste sted i loven, der kunne bruges mod homoseksualiteten, thi i 3. Mosebog, 20. kapitel, siges det, at „om nogen ligger hos en mand på samme måde, som man ligger hos en
(Dansk litteraturs historie)
brændoffer. Fordringen er ikke bare grusom, men også i strid med Abrahams etiske forpligtelser, for man må ikke slå sin søn ihjel. Det er dette sammenstød mellem religion og etik, der interesserer Johannes. Sammenstødet kan minde lidt om Antigones problem
(Symbolleksikon)
brændoffer skal nå gud eller guderne, der vil indsnuse den liflige duft, fx skildret i 1. Mos. 8,20-21, hvor Jahve glædes så meget, at han lover aldrig mere at sende en syndflod. Brug af røgelse kan muligvis også