brøk
brøk er synonymt med et rationalt tal. Er \(a = 1\) kaldes brøken en stambrøk, fx \(\frac{1}{4}\). Om positive brøker gælder, at hvis \(0 < \frac{a}{b}<1\) kaldes brøken ægte, fx \(\frac{3}{5}\), og hvis
brøk er synonymt med et rationalt tal. Er \(a = 1\) kaldes brøken en stambrøk, fx \(\frac{1}{4}\). Om positive brøker gælder, at hvis \(0 < \frac{a}{b}<1\) kaldes brøken ægte, fx \(\frac{3}{5}\), og hvis
brøk, der ligger tæt ved et givet reelt tal. Brøken \(\frac{22}{7}\) er en velkendt approksimation af tallet \(\pi\). Til et givet irrationalt tal \(\theta\) findes der uendelig mange brøker \(\frac{p}{q}\), der approksimerer \(\theta\) i den forstand
brøken 2/3. Alle andre dele af enheden udtrykte egypterne som en sum af de ovennævnte brøker, og de valgte dem forskellige. De sagde således, at 2:5 er lig med 1/3+1/15 og ikke 1/5+1/5. Egypterne havde
brøk \(p_n/q_n\) afviger \([a_0, a_1, ..., a_n]\) mindre fra \(\theta\) end enhver anden brøk med samme eller mindre nævner, og \[|\theta- \frac{p_n}{q_n}| < \frac{1}{q_nq_{n+1}} < \frac{1}{a
brøk, fx 8/6 = 4/3, -8/6 = −4/3 og 2/1 = 2, og endelig til de reelle og de komplekse tal. Ved hver udvidelse udstrækkes regneoperationerne addition '+' og multiplikation '∙' såvel som ordningen '≤' til det nye område på en sådan måde, at gængse
brøker mellem hele tal. Babylonierne benyttede et positionssystem med grundtal 60; de gamle egyptere er kendte for at have benyttet stambrøker, dvs. brøker af formen \(\frac{1}{n}\), hvor \(n\) er et naturligt tal. Tallene er i nyere tid udvidet
brøk), i eksemplet lig med (0 +) 291127/999999; for decimaltal med fuldstændig (og ikke "blot" delvist) periodiske decimaldele således en evt. heltalsdel tillagt tallet bestående af cifrene i perioden delt med tallet 10p-1. Hvis der før perioden i en i
En fællesnævner er for brøker et tal, som alle brøkers nævnere går op i. Fx er fællesnævnerne for 2/3, 3/4 og 7/6 tallet 12 eller et helt multiplum heraf, dvs. 24, 36, 48 osv.
brøken med 100 og taler så om masseprocent (eller vægtprocent). Volumenbrøk er rumfanget af det rene stof divideret med rumfanget af hele blandingen, og 100 gange brøken er volumenprocenten (vol.%). Masseprocent er det mest anvendte koncentrationsmål, men volumenprocent benyttes også
brøker have en tilstand beskrevet ved tæller og nævner, og metoderne kan være de fire regnearter; kun de kan ændre tæller og nævner. Man får en indkapsling af tilstandsvariable, hvilket gør OOP til et kraftfuldt modelværktøj. Ud fra klassebeskrivelsen kan