brændvidde
Brændvidde, for en linse eller et krumt spejl afstanden mellem brændpunktet og linsen eller spejlet.
Brændvidde, for en linse eller et krumt spejl afstanden mellem brændpunktet og linsen eller spejlet.
brændvidde og siden 1960'erne også som zoomobjektiver med variabel brændvidde. Skarphedsindstillingen foretages i mange moderne objektiver automatisk (autofokus). Normalobjektivet har en brændvidde, som er lig med (i praksis ofte lidt større end) diagonalen i det givne negativformat; det giver
med den optiske akse. En linse betegnes ved dens brændvidde, der angiver afstanden fra linsen til brændpunktet. Hvis der er tale om en samlelinse, er brændvidden positiv, hvorimod en spredelinse har negativ brændvidde. Læs mere i Den Store Danske optik
brændvidde på 1 m har styrken 1 dioptri (1 D). Jo kraftigere linsen er, desto kortere er brændvidden. Derfor defineres linsestyrken som den reciprokke værdi af brændvidden i meter og har således enheden m-1. Samlelinsers dioptriværdi angives med +, spredelinsers
brændvidde. Anvendes kun to kvadrupoler kan man ikke opnå at brændvidden i begge planer er ens, dvs at fokusering i et punkt kan ikke realiseres. Ønsker man fokusering i et punkt må man anvende mindst tre kvadrupoler, en såkaldt kvadrupol
brændvidde, arbejdsafstanden, der er lidt mindre end brændvidden, og synsfeltet, der vokser med linsens størrelse. Ved stor forstørrelse, dvs. lille brændvidde og lille linse, ses flere detaljer, men synsfelt og arbejdsafstand bliver mindre, hvilket kan vanskeliggøre brugen af værktøj under
brændvidder er velegnede til ’widefield’ astrofotos, hvor store dele af himlen kommer med på fotoet, mens længere brændvidder giver mulighed for at tage detaljerede billeder af fx gaståger og galakser. Til widefield-astrofotos kan et kamera med fx et 18 mm
brændvidde er ofte 15 cm (vidvinkel), men andre typer findes (30 cm normalvinkel, 8 cm supervidvinkel og flere). Til nærmere bestemmelse af fotografiet, der er en centralprojektion, er der i kanten angivet rammemærker, der angiver billedets midte, og her findes
brændvidden, dvs. afstanden fra linsen til dens brændpunkt (positiv for samlelinse, negativ for spredelinse). Ved afbildning med en linse vil der altid forekomme afbildningsfejl (aberrationer). Ved mere krævende anvendelser må der derfor ofte benyttes flere linser (et objektiv) for at
brændvidde kan varieres kontinuerligt. Det er opbygget af flere linsegrupper, som kan forskydes indbyrdes, således at brændvidden af objektivet ændres, mens billedet forbliver skarpt. Derved ændres også forstørrelsesgrad og billedvinkel. Det første zoomobjektiv var Voigtländer-Zoomar 36-82 mm med