brahman
Brahman er et centralt begreb i indisk religion og filosofi. I de tidlige vediske tekster er brahman det hellige ord, den hellige viden. Det er den mystiske kraft, der gør det hellige ord virksomt. Brahman er til stede i vedaerne
Brahman er et centralt begreb i indisk religion og filosofi. I de tidlige vediske tekster er brahman det hellige ord, den hellige viden. Det er den mystiske kraft, der gør det hellige ord virksomt. Brahman er til stede i vedaerne
brahman. De vediske ofringer kunne kun udføres af brahmaner. I det indiske kastesystem findes der i dag talrige brahmankaster. Forholdsvis få brahmaner er præster. De udøver mange forskellige erhverv. Nogle er ansat i forvaltningen og retsvæsenet, nogle er beskæftiget med
brahman, tri-murti (gude-triade) og avataras (nedstigninger). Brahman Brahman betyder verdensaltet og kan bedst betegnes som et monistisk princip, som gennemstrømmer alt, og som derfor har alle og ingen egenskaber samtidig. Brahman er det princip, som det er målet
Brahmana, (sanskrit brāhmaṇa), kategori af ritualtekster på sanskrit, der knytter sig til de fire vedaer. Brahmanateksterne er håndbøger, bestemt for præsterne. De indeholder de forskrifter, der er nødvendige for at udføre de komplicerede vediske ofringer på den rette måde. Endvidere
brahman). Ud over erkendelsen af dette forhold skal individet, fri for alt jordisk begær, hengive sig til selvfordybelse for fuldstændigt at kunne forenes med brahman efter døden. Upanishadetænkernes lære fik en plads i den officielle religion, fordi den accepterede præsteskabet
brahman, er den kraft, der gør offeret virksomt. I upanishaderne forvandles brahman fra at være en magisk kraft i offerhandlingerne til at blive den bærende og skabende kraft i tilværelsen. Upanishadetænkerne fandt i den menneskelige personlighed et permanent livsprincip, en
brahman, det absolutte. Når individet gennem indsigt erkender, at dets eget selv er fuldstændig identisk med brahman, opnår det frelse. Grundlaget for advaita findes allerede i upanishaderne. Advaita er også et vigtigt begreb for flertallet af de indisk inspirerede nye
brahman. Tolkningen af atman i de forskellige filosofiske skoler inden for hinduismen er ikke entydig. I advaita, der er en retning inden for vedanta-filosofien, er erkendelsen af atmans fuldstændige identitet med brahman den eneste vej til frelse, dvs. til
brahman, det højeste princip i tilværelsen, det absolutte. Begrebet brahman var imidlertid vanskeligt at fatte for menigmand. Derfor dannede man af det abstrakte begreb en konkret guddom, og den vediske skabergud Prajapatis egenskaber overførtes på ham. Det fremgår af buddhistiske
brahman, altet, og maya, blændværket, og kinesernes modsætning mellem yang (det mandlige, aktive, himlen, lyset) og yin (det kvindelige, passive, jorden, mørket). Zarathustrismen som udgangspunkt Ordet dualist blev dannet i 1700 af Thomas Hyde i et værk om de gamle