brandrør
Brandrør, den del af et skud, der får et projektil til at sprænge i skudbanen. Stød-inertirør virker i eller efter anslag, tidsrør og tids-stødrør i luften efter valgt tid eller i anslag og radiorør, i dag kaldet nærhedsrør
Brandrør, den del af et skud, der får et projektil til at sprænge i skudbanen. Stød-inertirør virker i eller efter anslag, tidsrør og tids-stødrør i luften efter valgt tid eller i anslag og radiorør, i dag kaldet nærhedsrør
brandrøret, som igangsætter bombens eksplosion, kan udformes meget forskelligt. Et brandrør kan få bomben til at springe straks ved anslaget i målet eller med forsinkelse, efter at bomben er trængt ind i målet. Desuden kan et brandrør få bomben til
brandrør. Se også jagtammunition. Historie Siden middelalderen har det almindeligste projektil til håndskydevåben været en blykugle, mens artilleriets ældste projektil var stenkuglen. Denne blev omkring 1500 erstattet af støbejernskuglen, som havde større anslagsenergi. Som drivladning brugte man sortkrudt indtil sent
brandrør og fængrør. Granattypen vælges under hensyn til den ønskede virkning i målet. Granaten består af en aerodynamisk metalskal med indhold, som fremkalder den ønskede virkning. De ældre ammunitionstyper er overvejende granater indeholdende trotyl (brisantgranater), hvor virkningen opnås ved, at
brandrøret, er afgørende for bombens virkning i målet og kan indstilles til at bringe bomben til detonation på det gunstigst mulige tidspunkt. Der skelnes mellem nærhedsbrandrør, anslagsbrandrør og brandrør med forsinkelse, der kan være fra brøkdele af et sekund til
brandrør til forsinkelse af eksplosionen. Bomberne affyres fra et afskydningsrør med en krudtladning, ligesom en granat fra en mortér. I Europa er bomben som regel en cylinderbombe, evt. flere bygget oven på hinanden (kaldet repeterbomber). Ved 1900-tallets begyndelse opfandt
den. Ved større kalibre antændes den pyrotekniske ladning vha. et brandrør på et forudbestemt sted i skudbanen, hvorefter ladningen daler til jorden i en faldskærm. Ønskes vedvarende virkning og et større belyst område, affyres lysammunitionen med tidsintervaller og i mønstre.
fx et brandrør, hvorved der forløber en given tid, temperingen, mellem skudafgang og detonation. Projektilets eller granatens detonationsposition i skudbanen kan herved bestemmes på forhånd, hvorved bl.a. opnås optimal udkastningshøjde for røg- eller lyslegemer, miner eller sprængladninger. Se også artilleri.