brasiliansk
Brasiliansk, (se brasilianer), vedr. Brasilien el. brasilianere.
Brasiliansk, (se brasilianer), vedr. Brasilien el. brasilianere.
brasilianske samfund. Befolkningstilvæksten har været stærkt faldende siden midten af 1980'erne. En stor del af de brasilianske kvinder kom ud på arbejdsmarkedet i denne periode, og en effektiv børnebegrænsning blev nødvendig for at sikre kvindernes indtjeningsmuligheder. Samfundets manglende indsats
brasilianske digter med et værk trykt i sin egen levetid blev Manuel Botelho de Oliveira (1636-1711). En egentlig brasiliansk litteratur opstod med de nyklassicistiske, såkaldte "arkadiske" digtere i Minas Gerais, markeret 1768 af Gláudio Manuel da Costa (1729-89) med
brasiliansk territorium. Resten fordeler sig på de tilstødende lavlandsområder i Bolivia, Colombia, Ecuador, Fransk Guyana, Guyana, Peru, Surinam og Venezuela. Amazonas er også navnet på den brasilianske delstat, der ligger i den centrale, vestlige del af flodbækkenet; den har 3,9 millioner
brasiliansk film. Til de få betydelige film i denne periode hører Babencos Kiss of the Spider Woman (1985, Edderkoppekvindens kys), produceret som amerikansk-brasiliansk co-produktion. Fra slutningen af 1990'erne vakte brasilianske film påny international opsigt. Det vigtigste nyere
Brasilianske Strøm, havstrøm med varmt og salt vand, der løber sydpå langs den sydamerikanske østkyst fra ca. 5° s.br. til 40° s.br. — den sydlige halvkugles pendant til Golfstrømmen. Det varme vand kombineret med passatvinden er med til at skabe den
brasilianske arkitektur, der nåede sit højdepunkt med åbningen af den føderale hovedstad Brasília i 1960. Byens grundplan er tegnet af Lúcio Costa og Oscar Niemeyer, hvis plastisk monumentale formsprog karakteriserer dens vigtigste bygningsværker. Samtidskunsten I 1960'erne søgte den brasilianske
er et dybhavsbækken i Atlanterhavet ud for den brasilianske kyst. Området tilføres koldt bundvand fra Antarktis. Dets største dybde er målt til 6537 meter.
brasiliansk tradition. Siden har repertoiret og instrumenteringen gradvist udviklet sig i takt med populærmusikken fra polka og vals over tango og samba til en virtuos instrumentalgenre, ofte omtalt som "brasiliansk jazz". Omkring 1970 lancerede bl.a. Gilberto Gil (f. 1943) og
brasiliansk forfatter fra São Paulo, modernismens helt centrale brasilianske personlighed, hvis originale og mangesidede virke har haft dybtgående betydning. De Andrade var aktiv i "Ugen for moderne kunst" (1922), et gennembrud for modernismen i Brasilien, og lancerede samme år den