brint
Brint er det danske navn på grundstoffet hydrogen. Navnet benyttes om det frie grundstof; i forbindelser kaldes det hydrogen. Læs mere i Den Store Danske grundstoffer
Brint er det danske navn på grundstoffet hydrogen. Navnet benyttes om det frie grundstof; i forbindelser kaldes det hydrogen. Læs mere i Den Store Danske grundstoffer
brint De ældste beretninger om brint handler om brændbar luft fra metaller og fremkom samtidig med opdagelsen og beskrivelsen af mineralsyrerne svovlsyre, saltsyre og salpetersyre omkring 1300. Henry Cavendish opsamlede i 1766 den brændbare luft og studerede den nærmere; dette
brint i forskellige tilstandsformer (faser): kolde HI-områder (skyer af neutral brint), varme HI-områder, varme HII-områder (områder af ioniseret brint) samt endnu varmere, såkaldt hede HII-områder. De kolde, neutrale skyer observeres i 21 cm-linjen i emission
brinten til en helt ioniseret, elektrisk ledende tilstandsform kaldet metallisk brint, der minder om flydende metal. Helium er på intet sted ioniseret i Jupiters indre og er formentlig ikke blandbart med metallisk brint. Man forventer derfor, at helium regner ud
brinten ved en række processer, der startede med produktion af vandgas (en blanding af brint og carbonoxider) ud fra koks og kvælstof ved lavtemperaturfraktionering (dvs. destillering) af atmosfærisk luft. I lande med meget billig elektricitet fremstilles brinten ved elektrolyse af
Brinte, (af brint), bringe et stof til at optage brint.
brint og luftens ilt til elektricitet, varme og vand. Brændselsceller anvendes bl.a. inden for rumfart og produktion af kraftvarme. Der findes mange typer af brændselsceller, hvoraf nogle kan omsætte naturgas og kulgas foruden brint. Alle har det tilfælles, at en
brint, 3% helium og 0,2% methan (CH4). Observerer man Saturn gennem et teleskop, ser man ned i dens atmosfære til et tryk på ca. 1 atm. Her består atmosfæren af molekylær brint (H2). Beregninger viser, at længere nede vil
brint og kvælstof. Brinten kan direkte bruges som brændsel i en brændselscelle. Brintpillerne indeholder over ni vægtpct. brint, og da de samtidig er fuldstændig kompakte, opnås også et meget højt volumetrisk brintindhold, ca. 2-3 gange højere end man kan
brint, den sjældnere af hydrogens to stabile isotoper. Deuterium betegnes 2H eller D. Atomvægten er dobbelt så stor som almindelig hydrogens, idet dets kerne, deuteronen, ud over protonen også indeholder en neutron. Deuterium findes i naturen sammen med almindelig hydrogen