broget kobbermalm
Broget kobbermalm, almindeligt kobbermineral med sammensætningen Cu5FeS4, se bornit.
Broget kobbermalm, almindeligt kobbermineral med sammensætningen Cu5FeS4, se bornit.
broget kobbermalm, kobbermineral med rødlig-brun, bronzeagtig farve, der dog hurtigt ændres til brogede anløbningsfarver, når mineralet udsættes for lys og luft — deraf det danske navn. Mineralet krystalliserer kubisk over 190 °C, ellers orthorombisk; det har sammensætningen Cu5FeS4, hårdhed 3 og
broget kobbermalm), chalcopyrit (kobberkis) samt pyrit (svovlkis) og repræsenterer stigende vanddybde. Foruden kobbermineraler indeholder malmene cobalt-, nikkel-, bly- og uranholdige mineraler. Metalkoncentrationen er højest i de nederste lag nær granitunderlaget og i sedimenter afsat under stigende havniveau. Normalt er kobberindholdet
broget kobbermalm). Eksempler på kobberholdige sulfosalt-mineraler er enargit, tennantit, tetrahedrit og bournonit. Kobbersulfider forvitrer let ved kontakt med luftens ilt og vand til det grønne malakit og i sjældnere tilfælde til det blå azurit. I aride områder kan sulfater
broget kobbermalm) og chalcocit (kobberglans). Længere væk er amfiboler og pyroxener under lavere temperaturer omdannet til chlorit. Porfyrkobberforekomster dannes i såkaldte subduktionszoner, hvor en lithosfæreplade føres ned under en anden, fx langs Nord- og Sydamerikas vestkyst. Porfyrkobberforekomster har lave indhold