brudsølv
Brudsølv, med forsæt itubrudte sølvgenstande, der tjente som betalingsmiddel og råmateriale. Brudsølv forekommer hyppigt i skattefund fra vikingetiden, sjældnere i fund fra ældre middelalder. Se også skattefund (vikingetid).
Brudsølv, med forsæt itubrudte sølvgenstande, der tjente som betalingsmiddel og råmateriale. Brudsølv forekommer hyppigt i skattefund fra vikingetiden, sjældnere i fund fra ældre middelalder. Se også skattefund (vikingetid).
Brudsølv og mønter Vikingetidens konger krævede tribut af handel, og de havde indtægter gennem møntudstedning. Inden for større geografiske områder uden møntøkonomi anvendtes standardiserede vægte og vægtlodder til afvejning af brudsølv som byttemiddel mod forskellige varer. Igennem hele vikingetiden var
ca. 32 kg, og Bogøgårdskatten fra Læsø, 1851 sølvmønter, samlet vægt ca. 22 kg. Blandt de yngste kendte skattefund er enkelte fra krigen 1864. Læs mere i Den Store Danske Boeslunde guldfund Brangstrup skattefund Fuglsangskatten Broholmskatten Mannerupskatten Ahlesmindeskatten Slagelseskatten brudsølv denar
heraf udgjorde mønterne 1858 g; de omfattede især kufiske mønter, nogle europæiske samt 18 danske mønter. Derudover indeholdt skatten et sæt drikkeskåle, sølvsmykker, et forgyldt og nielloindlagt toiletgarniture, brudsølv og barrer. Fundets yngste mønt, fra Northumbria, er slået 941-942.
omfatter bl.a. redskaber, våben og ridetøj af jern, importerede smykker, vægtlodder, brudsølv og sølvbarrer samt mønter. Tissø guldringen, der i 1977 blev pløjet op vest for Tissø, er med en vægt på 1,83 kg Danmarks største guldfund fra vikingetiden.
(Danmarks Oldtid)
brudsølv. De arabiske mønter var fra så fjerne steder som Tashkent og Samarkand. Den yngste af mønterne var slået år 921, så nedlægningen af den lille skat er nok tidligst foretaget i anden fjerdedel af 900-årene. Den var karakteristisk
(Danmarks Oldtid)
brudsølv, tillige med den særlige formpressede keramik, Terra sigillata og keramik fremstillet på drejeskive. Det var ikke blot de levende, man fandt sporene af i Gudmebebyggelsen. Også de dødes grave fandt man. De lå samlet på den store gravplads Møllegårdsmarken
(Trap Danmark)
brudsølv, overvejende mønter fra anden halvdel af 900-tallet. I området mellem Ferslev og Gudum findes en koncentration af runesten, som vidner om områdets betydning i vikingetiden. De fire runesten, der er kendskab til i området, er Gunderupstenene 1 og
(Danmarks Oldtid)
brudsølv og endelig en skat med 3 stykker guldblik, dekoreret med dyre- og menneskefigurer. Det andet af de udgravede arealer kalder man Gudme IV.104 Også her begyndte bebyggelsen i det 3. århundrede og lå omgivet af lave vådområder i det
(Trap Danmark)
brudsølv og arabiske sølvmønter fra vikingetiden om kontakter til og plyndringer mod andre egne og understreger Limfjordens særlige betydning som handelsvej og for flåden. Således nævnes Limfjorden i forbindelse med kong Knud den Stores besøg i 1027. Hvor Nibe Bredning