brunmuld
Brunmuld, se tømmersvampe.
Brunmuld, se tømmersvampe.
brunmuld og hvidmuld. En svamp, der danner brunmuld, udnytter veddets cellulose med det resultat, at veddet ofte sprækker op i brune tern. En svamp, der danner hvidmuld, udnytter desuden veddets lignin, hvilket ofte resulterer i et hvidt og svampet ved
brunmuld og gråmuld. Hvidmuldsvampe udnytter cellulose og lignin og affarver i forløbet angrebne dele til et hvidligt, osteagtigt eller fibret råd. Brunmuldsvampe udnytter ikke lignin, der efterlades som en brun, tør terningmuld. Gråmuld står kemisk nær brunmuld, men afviger i
brunmuld: Det bliver rødbrunt misfarvet og sprækker på kryds og tværs i større eller mindre terninger, og konsistensen er sprød. Andre tømmersvampe nedbryder både cellulose og lignin og omdanner derved træet til hvidmuld: Træet beholder her sin oprindelige farve og
Tåresvamp, Dacrymyces, svampeslægt i tåresvampordenen, Dacrymycetales; danner små, gule eller orangegule frugtlegemer, der i fugtigt vejr er gelatineagtige. De nedbryder dødt træ til brunmuld og kan gøre skade på udendørs træværk.
er nedbrydere, der danner brunmuld. Arterne af tåresvamp gør ganske megen skade i tømmer i huse, især på solbeskinnet træ i fx vinduer og tagkonstruktioner. Tåresvampordenen er en gammel gruppe af stilksporesvampe, som sikkert er ret nært beslægtet med bævresvampordenen.
(Naturen i Danmark)
brunmuld især i forbindelse med vednedbrydning hos eg og nåletræer. Brun- og hvidmuld giver vidt forskellige levemuligheder for sekundære nedbrydere, f.eks. vedlevende insekter, og der er derfor stor forskel på insektsamfundene i henholdsvis hvid- og brunmuldet ved. Brunmuld er desuden