bruskfisk
er en klasse af fisk, der består af tre hovedgrupper: hajer, rokker og havmus. Tilsammen omfatter de mere end 1.000 arter. De tre grupper har mange fællestræk, hvorved de adskiller sig fra benfisk: Skelettet består af brusk, som oftest er
er en klasse af fisk, der består af tre hovedgrupper: hajer, rokker og havmus. Tilsammen omfatter de mere end 1.000 arter. De tre grupper har mange fællestræk, hvorved de adskiller sig fra benfisk: Skelettet består af brusk, som oftest er
bruskfisk (Chondrichthyes), benfisk (Osteichthyes), padder (Amphibia), krybdyr (Reptilia), fugle (Aves) og pattedyr (Mammalia). Hos hvirveldyr er rygstrengen (chorda) helt eller delvis erstattet af en hvirvelsøjle bestående af rækkestillede hvirvler. Legemet er delt i en hoved-, en krop- og en haleregion
bruskfisk. De adskiller sig fra de andre bruskfisk som hajer og rokker ved bl.a. at have udviklet et gællelåg, der dækker over gællespalterne. Havmus er kendt som forsteninger fra Devon, og gruppen er således ca. 350 millioner år gammel. Det
bruskfisk. Der kendes mere end 400 nulevende og endnu flere uddøde arter. Hajer adskiller sig fra de to andre grupper (rokker og havmus) ved at have en langstrakt, cigarformet krop med tilspidset snude og øverste haleflig længere end den nederste
bruskfisk. Rokker nedstammer fra hajer og kendes fra Jura (ca. 150 mio. år før nu). De ca. 460 arter opdeles i 12 familier, der bl.a. har følgende fælleskarakterer: De meget store brystfinner er sammenvokset med hovedet og danner en stor
Bruskfisk. Hos bruskfisk (hajer og rokker) dannes egentlige hvirvellegemer af brusk, der helt omslutter og indsnævrer rygstrengen. En hvirvels to endeflader er dybt konkave (amficøle) og rummer de mellemliggende partier af rygstrengen, der danner elastiske ledforbindelser mellem hvirvlerne. Hvert hvirvellegeme
bruskfisk. Med evolutionen af aktivt svømmende rovfisk opstod behovet for bevægelige kæber med spidse udvækster til at gribe, fastholde og sluge byttet, og sandsynligvis specialiseredes odontoder på de nyudviklede kæber efterhånden til egentlige tænder. Ifølge en alternativ teori opstod hvirveldyrenes
bruskfisk, padder, krybdyr og fugle samt pattedyrgruppen kloakdyr (næbdyr og myrepindsvin) har urinvejene, kønsorganerne og tarmen en fælles udmunding, kloakken (cloaca), på legemsoverfladen. Hos bruskfisk og padder deler nyrer og testikler de samme udførselsgange (se også fosterudvikling (urin- og kønsorganer
bruskfisk og benfisk). Da brusk, som de moderne agnathers skelet er opbygget af, kun sjældent bevares som fossilt materiale, er kendskabet til deres senere historie ringe, og slægtskabsforholdet mellem nulevende og fossile former er derfor meget usikkert. Fra ostracodermernes glansperiode
bruskfiskene, bl.a. ved følgende karakterer: Skelettet består af benvæv; tænderne er vokset fast til de tandbærende knogler; blødfinnestrålerne er leddelte og kan lægges ned; der er to næsebor på hver side af snuden; der er udviklet en lunge eller svømmeblære