brynje
Brynje, se ringbrynje og rustning.
Brynje, se ringbrynje og rustning.
nr. 161, s. 41-45. Svane, Brynja (1986). Le Monde d'Eugène Sue : Si les riches savaient. København: Akademisk Forlag. Svane, Brynja (1988). Eugène Sue – en verden for sig. Frankrig Information. Læs videre i Den Store Danske Frankrigs litteratur socialisme
Dækvåben, fællesbetegnelse for skjolde, hjelme, brynjer og rustninger, der alle har til formål at beskytte mennesker, tidligere også heste, mod våbenvirkninger. Dækvåben har været anvendt siden antikken.
brynje for brystkassen (thorax), eddikeskål for hofteskålen (acetabulum) og spænde for lægbenet (fibula). Mange betegnelser blev hentet fra dyre- og planteriget, fx hestehale for nerverødderne neden for rygmarven (cauda equina), bark for hjerne- eller nyrebarken (cortex) og den fladtrykte, cirkulære
for ledingsbønderne i sit distrikt, skipæn, mod skibsleje. Han skulle ud over folkevåbnene, sværd, spyd og jernhat, have brynje, armbrøst og hest; hertil bidrog de ledingspligtige. Styresmandsembedet var begrænset arveligt og kunne kombineres med posten som kongens foged i området.
en kort, stramtsiddende trøje, gennemknappet og med lange ærmer. Vamsen blev båret under brynjen ca. 1350 og gik snart over i moden som mandsdragtens dominerende overdel frem til slutningen af 1600-tallet. Vams kan stadig betegne en tyk, varm trøje.
(Danmarkshistorien)
brynje foruden sadler og andet rideudstyr. Hertil kom glasbægre, drikkehorn, spillebrikker, terninger og andet til tidsfordriv. I forstavnen lå proviant, især store skinker, og her stod også kogegrejet og køkkenudstyret. Heste, der var opsadlede, hunde, hele okser, får og svin
(Nordisk Mytologi)
sagnstoffet, Sígrdrífumál. Hun optræder i brynje ("brynjen sad så fast, som var den en del af hendes krop"), men Sigurd skærer den op med sværdet Gram. Derefter belærer hun ham om alskens runemagi og lægekunst. Hun har også navnet Brynhild.
(Dansk Biografisk Leksikon)
brynjen var hans dragt, ryttersablen hans værge; men i stedet blev han teatrets forsigtige skurk (oberst Stahl i Tordenskjold) eller dets ædle fortaler (Oehlenschlägers Palnatoke), undertiden dets pére noble (kammerherren i De Unges Forbund). I sådanne roller virkede han monotont
(Dansk Biografisk Leksikon)
Brynjer og Skjolde af sine Modstandere. De kan ikke staa for den næsten paagaaende Interesse, han efterhaanden viser for deres Synspunkter". Men bag Niels Fiskers velvilje lå en fast karakter der førte modparten så langt ind i forhandlingerne at et