bryozoer
Bryozoer, se mosdyr.
Bryozoer, se mosdyr.
bryozoer indeholder komplekse kemiske forsvarsstoffer; fx kan nævnes arten gelatinøst lædermosdyr (Alcyonidium gelatinosum), som ved berøring kan forårsage doggerbankefnat, et hududslæt, der kan plage fiskere. Systematik Mosdyr inddeles i tre klasser, og der kendes i alt ca. 25.000 arter, heraf
bryozoer eller mosdyr, der normalt udgør 20-40% af kalken, og hvis skeletter kan se meget forskellige ud. I bryozokalk dominerer busklignende kolonier. Havbunden må i sin tid have været dækket af en tæt skov af disse bryozoer. Tidligere blev
bryozoer (mosdyr). Aflejringen fandt sted i vand med svage havstrømme, og mange steder dannede bryozoerne banker. Den finkornede slamkalk er især opbygget af skaller af planktoniske mikroorganismer; hyppigst er coccolitter og foraminiferer. Slamkalken blev typisk aflejret på dybere vand end
bryozoer), og koralkalk. Begge disse dyregrupper har opbygget banker, såkaldte biohermer, på havbunden. Faxe Kalkbrud er det eneste sted i Danmark, hvor koralkalken er blottet, mens bryozokalk kendes fra flere lokaliteter. Bryozobankernes indre opbygning markeres af lag af mørk flint
bryozoer) fra Danien, som han beskrev i sin disputats Cheilostome Bryozoa in the Danian Deposits of East Denmark (1962). I perioden 1965-1983 var han direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU), der i samme periode foretog en betydelig ekspansion af
bryozoer), alger eller muslinger. Betegnelsen omfatter både sammenhængende strukturer (rev), som kan modstå kraften fra bølgebevægelser, og mere løse strukturer (banker) dannet på dybere vand ved ophobning af utransporteret skeletmateriale. En biostrom dannes på samme måde, men former i modsætning
bryozoer). Blæksprutter med en spiralsnoet skal, heriblandt de tidligste ammonitter, afløste arter med en lige skal. I slutningen af Devon indtraf af endnu ukendte årsager en marin masseuddøen. Palæogeografi Sydamerika, Afrika, Indien, Australien, Antarktis og den sydlige del af Europa
bryozoer, trilobitter og mange uddøde koraller. Snegle, de fleste muslinger, mange blæksprutter samt alle nulevende koraller bygger derimod deres skelet af aragonit. Aragonit er mindre bestandig end calcit, så fossiler af disse dyregrupper findes oftest kun som ydre aftryk eller
bryozoer, søliljer, trilobitter, muslinger og snegle meget almindelige, men man har fx også fundet blæksprutter, havskorpioner og kæbeløse fisk. Historie Gotland var beboet allerede før 5000 f.v.t., og talrige fund fra sten- og bronzealder vidner om en rig kultur med