bryozokalk
og i Bulbjerg ved Jammerbugten. Tykkelsen er oftest 30-100 m. Mange steder danner bryozokalken 5-8 m høje bankestrukturer, der fremhæves af talrige lag af flint. Bryozokalk er dannet i Danien for ca. 65-61 mio. år siden og
og i Bulbjerg ved Jammerbugten. Tykkelsen er oftest 30-100 m. Mange steder danner bryozokalken 5-8 m høje bankestrukturer, der fremhæves af talrige lag af flint. Bryozokalk er dannet i Danien for ca. 65-61 mio. år siden og
bryozokalk øverst. Begge bjergarter er forholdsvis bløde kalksten med ringe modstandskraft over for havets nedbrydning, men på grund af bryozokalkens tykke, sammenhængende flintlag kan der opbygges overhæng på op mod 8 meter. Siden 1100-tallet har bjergarterne i Stevns Klint
bryozokalk, slamkalk, kalksandskalk og koralkalk. Bryozokalken består primært af buskformede kolonier af bryozoer (mosdyr). Aflejringen fandt sted i vand med svage havstrømme, og mange steder dannede bryozoerne banker. Den finkornede slamkalk er især opbygget af skaller af planktoniske mikroorganismer; hyppigst
bryozokalk med bankestrukturer fra begyndelsen af Danien (65 mio. år). Kalken overlejres af skiftende lag af moræneler og smeltevandslag fra sidste istid. Øverst er knuden dækket af et tykt lag flyvesand. Den hårde kalk er forholdsvis modstandsdygtig over for havets
bryozokalk, der er domineret af mosdyr (bryozoer), og koralkalk. Begge disse dyregrupper har opbygget banker, såkaldte biohermer, på havbunden. Faxe Kalkbrud er det eneste sted i Danmark, hvor koralkalken er blottet, mens bryozokalk kendes fra flere lokaliteter. Bryozobankernes indre opbygning
bryozokalk og koralkalk, der alle er af organisk oprindelse. Kalk består hovedsagelig af mineralerne calcit eller aragonit og er et af de væsentligste råstoffer i den danske undergrund med en årlig produktion på ca. 3 millioner ton. Ca. 1/3 anvendes
bryozokalk, som består af skeletter fra mosdyr (bryozoer), en gruppe af kolonidannende smådyr. De levede her i varmt vand for 65-60 mio. år siden i den geologiske periode Danien. Det gjorde også søpindsvin, søliljer, koraller og hajer, og der
bryozokalk. Fossilindholdet er ringe i den nederste lerede del, men tiltager i den øverste hårde, opsprækkede del. Sneglen Cerithium balticum er almindelig som aftryk og har givet navn til kalkstenen. Tilsvarende fossilfattige kalksten med samme snegl fra det ældste Danien
bryozokalk, koralkalk og kalksandskalk. Kendte forekomster er Stevns Klint, Bulbjerg og koralbanken ved Fakse (Fakse Kalkbrud). Danien efterfølges af Selandien, og sammen med Thanatien udgør de Paleocæn (ca. 65-57 mio. år før nu). Lige over Danienkalken findes stedvis et
tider har man også benyttet den grovere flint fra bryozokalk. I stenalderen har man kunnet forsyne sig med råflint fra morænen eller fra egentlige flintminer. Læs mere i Den Store Danske flint flintsegl flintminer Hov flintminer flække (flintestykke) Bromme-kulturen