bufferstat
Bufferstat, stødpudestat, stat, der fungerer som støddæmper mellem tilgrænsende stormagter, se geopolitik.
Bufferstat, stødpudestat, stat, der fungerer som støddæmper mellem tilgrænsende stormagter, se geopolitik.
bufferstaten, en ofte mindre stat mellem to rivaliserende stormagter, og indflydelses- og interessesfære, dvs. et område, hvor en stormagt hævder sin særstilling om nødvendigt ved direkte politisk eller militær intervention, fx det caribiske område for USA og de østeuropæiske stater
bufferstater, og det svenske styre anså ikke ubegrundet landet for ledende blandt de nordiske stater. Det dansk-norsk-svenske Trekongermøde i Malmø i december 1914 var en mediebegivenhed og et signal om et sammenhold, der ikke var nogen magt bag
bufferstat op mod Japan, som dog i 1922 blev genindlemmet i Rusland. Under de første sovjetiske femårsplaner udsattes Sibirien for industrialiserings- og kollektiviseringskampagner, og under 2. Verdenskrig flyttedes en stor del af den sovjetiske industri til Sibirien. Siden er Sibiriens
bufferstaten Armenien. Kejseren, der selv blev taget til fange, led nederlag, bl.a. fordi han blev svigtet af flere af sine byzantinske, vestlige og tyrkiske enheder. Nederlaget udløste en langvarig politisk krise i Det Byzantinske Rige, der tillod tyrkiske nomader at
Stødpudestat, bufferstat, se geopolitik.
bufferstat mellem Argentina og Brasilien. Landet blev hurtigt kastet ud i en langvarig borgerkrig mellem det liberale og probrasilianske Coloradoparti ('det røde parti') og det konservative og proargentinske Blancoparti ('det hvide parti') under ledelse af hhv. José Fructuoso Rivera (1789-1854) og
bufferstat. Ved Freden i Tilsit juli 1807 besluttede Rusland og Preussen efter fransk pres at oprette Hertugdømmet Warszawa. Som hertug blev kong Frederik August af Sachsen (1750-1827) indsat, men i realiteten var det en fransk lydstat. Ved en enorm