bundmorænelandskab
Bundmorænelandskab, se morænelandskab.
Bundmorænelandskab, se morænelandskab.
bundmorænelandskaber, er svagt bakkede eller har fladekarakter (bundmoræneflader), mens andre karakteriseres ved systemer af langstrakte, lave bakker, orienterede parallelt med den tidligere isbevægelsesretning og derfor betegnes drumliniserede bundmorænelandskaber. En anden gruppe fremtræder ligeledes med rækkeordnede bakkesystemer, men i dette tilfælde
bundmorænelandskaber, der har form efter gletsjertunger, og disse er i mange tilfælde senere oversvømmet, fx Kalø Vig. Under den aktive is foregik andre landskabsdannelser. Ved gletsjerens glidende bevægelse hen over underlaget skabtes et udglattet bundmorænelandskab med langstrakte drumlinbakker orienteret i
bundmorænelandskab, dødislandskab, israndslandskab samt en foranliggende smeltevandsslette. Den glaciale landskabsserie er dermed en samlebetegnelse for de almindelige landskabsformer omkring en israndslinje. Betegnelsen går tilbage til 1909, da den tyske geolog A. Penck beskrev glaciale landskabsserier fra det nordlige Alpeforland. Et
bundmorænelandskab med over 1000 enkeltbakker, kaldet hatformede bakker, der ligger i parallelle strøg i øens længderetning, og som hæver sig op til 10-30 m over det omgivende terræn. Øens højeste punkt (46 m.o.h.) ligger lige nord for Tryggelev. Kystlinjen
bundmorænelandskab er fladt til jævnt bølget og med en frugtbar, leret jordbund. Noget af det materiale, som gletsjeren transporterer med sig, kan også smelte fri på isoverfladen. Når den randnære del af gletsjeren går i stå, smelter den derved dannede
(Naturen i Danmark)
bundmorænelandskabet en afglattet bølget-bakket overflade og kaldes et bølget bundmorænelandskab. Danske bundmorænelandskaber Bundmorænelandskaber træffes talrige steder i det danske landskab. Da Bælthav Isstrømmen smeltede tilbage, efterlod den på Lolland en vidtstrakt morænelersslette, der mange steder hviler som et tæppe
(Naturen i Danmark)
bundmorænelandskab ses mod nordvest, mens landskabet mod sydøst er et småbakket dødislandskab opstået i Det Ungbaltiske Fremstøds randzone. Men under det småbakkede landskab anes et jævnt bundmorænelandskabs storformer; det stammer fra en tidligere gletsjer. Et andet eksempel ses på figur
(Trap Danmark)
bundmorænelandskaber. Hvor moræneleret blev aflejret på det eksisterende bundmorænelandskab, der dækkede størstedelen af kommunen, føjer det sig i store træk efter slettelandskabets form. Det landskab, der kom til syne foran den vigende is, var endnu et bundmorænelandskab, der i dag
(Trap Danmark)
bundmorænelandskab, der især karakteriserer den østlige del af kommunen. Fra isens rand løb smeltevandet ud i det foranliggende landskab, hvor fletværket af vandløb fulgte en lavning i bundmorænelandskabet og udformede den dybe, fladbundede dal, der afvander Tryggevælde Å. Derimod vidner