bundvending
Bundvending, fænomen, hvor der pludselig siver eller bobler methan, svovlbrinte og andre gasser op fra den iltfrie bund, bl.a. lavvandede områder i fjorde. Der kan boble så meget gas op, at det river materiale fra bunden med op i vandet
Bundvending, fænomen, hvor der pludselig siver eller bobler methan, svovlbrinte og andre gasser op fra den iltfrie bund, bl.a. lavvandede områder i fjorde. Der kan boble så meget gas op, at det river materiale fra bunden med op i vandet
bundvendinger og kvæle dyrelivet. Forurening kan også være en ændring af temperaturen, fx hvor der løber kølevand ud fra et kraftværk, og det kan være støj fra fx en jernbane. For at blive kaldt forurening skal påvirkningen være af en
plan er senere fulgt op af en række vandmiljøplaner og tilsvarende initiativer. Også gennem internationale aftaler, bl.a. Helsingfors- og Pariskonventionerne og Nordsøkonferencen, arbejder man på at begrænse udledningen af næringsstoffer til havet. Læs mere i Den Store Danske bundvending biomanipulation
bundvendinger), når de senere falder til bunds og forrådner under forbrug af ilt. I sådanne iltsvindsplagede havområder kan goplerne, men ikke fiskene, overleve. Goplerne kan nemlig i modsætning til fisk tåle lave iltkoncentrationer, og goplerne har ikke som fisk behov
bundvending). Skrabende fiskeredskaber som bundtrawl ødelægger havbundens dyreliv. En række miljøfarlige stoffer blev tidligere udledt fra industri og med spildevand og fandtes i store mængder i det danske havmiljø. Det drejede sig primært om tungmetaller (kobber, cadmium, bly), organiske stoffer
fiskenes fødekilde. Rekoloniseringen af dyr og planter er langsom, og det kan derfor tage lang tid at gendanne naturlige forekomster af planter, bunddyr og fisk efter ændringerne i det marine økosystem. Se bundvending og sø-økologi. Læs mere om havet.
stor udvaskning af kvælstof fra markerne, mens en kold og tør giver ringe udvaskning. Det kan give henholdsvis forværringer og forbedringer i det danske havmiljø fra det ene år til det andet. Læs mere i Den Store Danske bundvending kvælstofkredsløb
danner de tætte hvide måtter på hav- eller søbunden, det såkaldte 'liglagen'. Bakterierne oxiderer svovlbrinte fra bunden med ilt fra vandet og får herved energi til at fiksere kuldioxid. Se også bundvending. Læs mere i Den Store Danske bakterier ernæringsmåder
Kahuzi-Biéga med gorillaer og skovelefanter. Ligesom i søerne Nyos og Monoun i Cameroun, udvikles der store mængder CO2 på bunden af Kivusøen; i tilfælde af en bundvending vil det udgøre en stor fare for dyr og mennesker i området.
bundvendinger, og visse planktonalger kan flytte sig efter lyset. De fleste organismer lever inden for en ret begrænset spændvidde af en given miljøfaktor. Yderst få kan være aktive i varme kilder, og lige så få kan være aktive ved temperaturer