burjater
Burjater, mongolsk folk S og Ø for Bajkalsøen; ca. 400.000, heraf 90% i Rusland. De levede tidligere som nomader (kvæg, får, geder, heste og kameler), men de fleste er nu bofaste.
Burjater, mongolsk folk S og Ø for Bajkalsøen; ca. 400.000, heraf 90% i Rusland. De levede tidligere som nomader (kvæg, får, geder, heste og kameler), men de fleste er nu bofaste.
burjat-mongolsk autonom republik, der omfattede et areal vest og øst for Bajkal samt Agasteppen længere østpå. Hovedstad blev Ulan-Ude, grundlagt i 1666 som en kosaklejr. I 1937 reduceredes republikken imidlertid til dens nuværende størrelse. Republikkens oprindelige ledelse af
burjater omkring Bajkalsøen i det sydlige Sibirien. Desuden lever der et mindre tusindtal mongoler på Taiwan, i Europa (især Tyskland) og i USA. Navnet mongol var oprindelig betegnelsen på en lille nomadestamme, som i 1100-tallet boede isoleret omkring floden
burjater. Der findes ca. 7 mio. etniske mongoler i verden; de fleste lever i Kina. I 1970'erne og 1980'erne havde Mongoliet et veludbygget social-, sundheds- og skolevæsen. Gennemsnitslevetiden er over 65 år (1995), og i 1990 hævdedes det
burjater, mens de oprindelige nordlige folk kun udgør fåtallige grupper. Sakha-Jakutien er meget tyndtbefolket, og i de 40% af republikken, der ligger nord for polarcirklen, bor der under 1 person pr. 100 km2. Foruden Jakutsk ved Lenafloden er der
burjater (40%). Nåleskove med et rigt dyreliv udgør ca. 20% af kredsens areal. Landbruget er plaget af forurenende nedfald fra den store industrielle zone omkring Irkutsk. Den Transsibiriske Jernbane og den sejlbare flod Angara går gennem den vestlige del af