bydemåde
Bydemåde, dansk grammatisk betegnelse for imperativ.
Bydemåde, dansk grammatisk betegnelse for imperativ.
Imperativ er en verbalform, der udtrykker en handlingsanvisning, fx spis! Imperativ og modus Imperativ hører under den grammatiske kategori modus (måde) som er en af verbets bøjningskategorier (se om verbets bøjning under verbum og dansk). Modus er en bøjningskategori, der
bydemåde og sætninger i spørgeform som sine sproglige greb fyldte han rummet med usynlige skikkelser: "Frem med basfiolen!" (ep. 7), "Varm mer' øllebrød — lån Madam Wingmarks kande" (ep. 43), "Gør plads i bryllupsgården!" (ep. 40), "Ulla, min Ulla, hvad må
bydemåde). Verbalformer som kræver, tager, vil viser på én gang aktiv og nutid, former som krævedes og toges på én gang passiv og datid; i begge tilfælde er formen samtidig udtryk for indikativ, som er den oftest forekommende modus. Optativ
bydemåde. I dansk sprog er konjunktiv sjældent benyttet; optativ opfattes ofte som en del af konjunktiv. indikativ Hun lever godt optativ Hun længe leve! imperativ Lev sundt! Indikativ er den neutrale, fremsættende måde, der normalt bruges til at angive faktiske
bydemåde) er lig med verbets rod, lev, stå. Sætningsbygning I dansk såvel som i norsk og svensk er en hovedsætning tydeligt forskellig fra en bisætning. I hovedsætningen kan subjekt, objekt og visse adverbialer ombyttes frit, Men jeg læste ikke avisen