bynkefugl
bynkefugle), der omfatter ca. 15 arter, som alle er udbredt i den gamle verden. Den er korthalet og bliver ca. 13 cm lang. I sommerdragten har hannen orange bryst og flanker. Den er som regel letgenkendelig på en meget markeret
bynkefugle), der omfatter ca. 15 arter, som alle er udbredt i den gamle verden. Den er korthalet og bliver ca. 13 cm lang. I sommerdragten har hannen orange bryst og flanker. Den er som regel letgenkendelig på en meget markeret
(Naturen i Danmark)
bynkefuglens yngleterritorium. Denne lille spurvefugl sætter sig altid frit fremme og varsler intenst, når den har unger. Bynkefuglen lever af insekter og er en langdistancetrækfugl, der kun er hos os om sommeren. Den ankommer normalt omkring 1. maj og forlader
bynkefugl, sortstrubet bynkefugl, stenpikker og rødhals. Desuden forekommer lille fluesnapper (Ficedula parva) som en meget sjælden ynglefugl og fåtallig trækgæst, mens hvidhalset fluesnapper (Ficedula albicollis), en østlig art med vestlige forposter i Mellemeuropa samt en isoleret bestand på Gotland, er
bynkefugl. Kanariefuglen, som er beslægtet med den europæiske gulirisk, findes også på Madeira og Azorerne. Blandt krybdyrene er især flere endemiske arter af op til 70 cm lange firben (Gallotia spp.) fremherskende; der er også endemiske gekkoer (Tarentola spp.) og
(Naturen i Danmark)
bynkefugl (figur 13-9). Den sidder ofte meget synligt og vogter over territoriet fra toppen af en urt, et tagrør eller på en hegnspæl. Den yngler i Danmark i to forskellige biotoper. De fleste yngler i vestjyske klitheder med fugtige
(Trap Danmark)
bynkefugl og sortstrubet bynkefugl. Hederne gør sig dog især bemærkede ved insektlivet, som er rigt og varieret. De mest iøjnefaldende er dagsommerfuglene, der tæller arter som skråstregbredpande, alm. blåfugl, okkergul pletvinge, engrandøje og okkergul randøje. Også de farvestrålende rovlevende grøn
(Trap Danmark)
bynkefugl, sortstrubet bynkefugl, rødrygget tornskade og ravn. I vinterhalvåret er også stor tornskade en hyppig gæst. Plantagen har derudover en stor bestand af krondyr, og i perioden 1940‑94 var store dele af Hoverdal Plantage udlagt som kronvildtreservat med det
(Trap Danmark)
bynkefugl, sortstrubet bynkefugl, hedelærke, sanglærke og rødrygget tornskade. Tidligere ynglede også urfuglen på Kongenshus Hede, men den forsvandt i løbet af 1990’erne. Kongenshus Hede ejes af den erhvervsdrivende fond Kongenshus Mindepark, som også tog initiativ til den fredning af
(Trap Danmark)
bynkefugl, sortstrubet bynkefugl og sydlig blåhals. Som et kuriosum forsøgte et par stylteløbere i 2012 at yngle på en lille ø i en af tørvegravene. De tre unger bukkede dog under, da forældrefuglene forlod reden. Kongens Mose blev fredet i
(Trap Danmark)
bynkefugl, sortstrubet bynkefugl, tornsanger og sanglærke. Om vinteren raster stor tornskade regelmæssigt i området. Af hensyn til bl.a. plante- og fuglelivet blev knap 250 ha af Lønborg Hede fredet i 1970. Desuden er 353 ha af området udpeget som habitatområde