cæsur
Cæsur, (af lat. cæsura overskæring, af cædere hugge), ophold, der deler en verslinje i to el. flere dele.
Cæsur, (af lat. cæsura overskæring, af cædere hugge), ophold, der deler en verslinje i to el. flere dele.
cæsur, efter 6. stavelse. Digterskolen Plejaden gjorde aleksandriner til fransk digtnings hovedversemål. Uden for Frankrig bliver den trykbaseret strengt jambisk (metrik), fx hos Arrebo, Holberg — eller Wessel: Du aldrig bliver gift/ hvis det i dag ej sker! — I Danmark går
cæsur, fx 7 (4+3), 8 (4+4 eller 5+3), 10 (4+6 eller 5+5). Oftest forekommer tolinjede strofer, men på grund af gentagelser af tekstled og tilføjelser af fyldord og omkvæd kan stroferne antage uregelmæssige former. Dansesange
Dekasyllabus, (gr. deka- + lat. syllabus af gr. syllabe stavelse), en jambisk strofe med ti stavelser og cæsur efter den fjerde.
cæsur i midten. En del værker er opstået i direkte kontakt med Vesten, fx Moreakrøniken og versromanerne, og ofte i de områder, som var under italiensk herredømme og først sent kom under tyrkerne: De Joniske Øer, Rhodos, Cypern og Kreta
cæsur (syntaktisk indsnit, i skemaet betegnet ved kommaer). I nyere, accentuerende sprog bliver heksametret til et kvindeligt, trisyllabisk 6-slags-vers med frie bisyllabler (se metrik). Dog bør femte led bevares daktylisk, ellers går den rytmiske flugt af verset: Musa
Hemistik, (af gr. hemistichion, af hemi- + stichos række, linje), halvvers (den del af en verselinje, som afskæres ved en cæsur).
cæsurer. Ved rytme forstås den periodiske opdeling af de musikalske bevægelser i tid. Rytmen reguleres i de fleste musikstykker i forhold til en underliggende metrisk puls, taktarten. Denne kan være af helt regelmæssig karakter, i klassisk vesteuropæisk musik oftest to
Sectio cæsarea, (lat., cæsarea af cædere hugge, stikke, se cæsur; tilknytning til Cæsar (kejser) er en misforståelse), kejsersnit.
(Dansk Biografisk Leksikon)
cæsur etc. eksakt viser Hugos overgang fra senklassicismen til romantikken. De sproglige undersøgelser har ikke et formål i sig selv, men trænger helt ind i kunstnerens ordværksted for derfra at karakterisere hans idehistoriske og litterære ståsted. 1919 tog Paul V