c-mol
C-mol, inden for musik toneart med c som grundtone og fortegnet ♭ for h, e, a; paralleltoneart til Es-dur.
C-mol, inden for musik toneart med c som grundtone og fortegnet ♭ for h, e, a; paralleltoneart til Es-dur.
c-mol op. 68, 1862-76 Symfoni nr. 2 D-dur op. 73, 1877 Symfoni nr. 3 F-dur op. 90, 1883 Symfoni nr. 4 e-mol op. 98, 1884-85 Akademisk Festouverture c-mol op. 80, 1880 Tragisk Ouverture
C-dur, 1780 Messe, c-mol (ufuldendt), 1783 Requiem, d-mol (ufuldendt), 1791 Ave verum corpus, 1791 Arier med orkester. Sange med klaver. Flerstemmige sange og kanoner Orkestermusik: Ca. 50 symfonier, heriblandt: nr. 25, g-mol nr. 29, A-dur
mol ("Den ufuldendte", 1822); "nr. 9" (egl. nr. 8), C-dur ("Den store C-dur", 1825-28) Ca. 20 ouverturer, heriblandt to "i italiensk stil", 1817 kammermusik Ca. 15 strygekvartetter, heriblandt c-mol ("Quartettsatz", 1820); a-mol ("Rosamunde", 1824), d
mol op. 20, 1831-32; nr. 2 b-mol op. 31, 1837; nr. 3 cis-mol op. 39, 1839; nr. 4 E-dur op. 54, 1842 Sonate nr. 1 c-mol op. 4, 1828; nr. 2 b-mol op. 35, 1839 (3. sats
c-mol (Pathétique) op. 13, cis-mol (populært kaldet "Måneskinssonaten") op. 27 nr. 2, C-dur (Waldstein) op. 53, f-mol (Appassionata) op. 57, Es-dur (Les Adieux) op. 81a, B-dur (für das Hammerklavier) op. 106 Variationer: Es-dur
mol-akkord. I mol ligger tonikaparallellen på 3. trin (en lille terts over tonika) og er en dur-akkord. Eksempelvis er tonikaparallellen i C-dur en a-mol-akkord, mens den i c-mol er en Es-dur-akkord. Tonikaparallellen
mol for strygeorkester opus 20, 1892 Variationer over et originalt tema, Enigma-variationer, opus 36, 1899 Pomp and Circumstance-march opus 39 nr. 1 D-dur, 1901, nr. 2 a-mol, 1901, nr. 3 c-mol, 1904, nr. 4 G
C-dur BWV 564 Toccata og Fuga d-mol BWV 565 Passacaglia og Fuga c-mol BWV 582 Koralbearbejdelser: Orgelbüchlein BWV 599-644 6 Schübler-koraler BWV 645-650 Clavier-Übung III med Præludium og Fuga Es-dur BWV 552 og
mol (1884) og Klaverkoncert i c-mol (1890) – samt kammermusik, sange og klavermusik. Som komponist var Otto Malling inspireret af Gade og Hartmann samt af fransk musik. Hans kompositoriske stil var båret af fantasi, klarhed og kortfattet prægnans, men hans