calciumhydroxid
Calciumhydroxid, se læsket kalk.
Calciumhydroxid, se læsket kalk.
calciumhydroxid, "kalkhydrat, læsket kalk": CaO + H2O → Ca(OH)2. Calciumhydroxid reagerer med luftens kuldioxid under dannelse af calciumcarbonat: Ca(OH)2 + CO2 → CaCO3 + H2O. Bemærk, at reaktionsligningerne danner en ring; i mørtel vil sand og det dannede calciumcarbonat bindes sammen
calciumhydroxid, læsket kalk. Den læskede kalk kan reagere med luftens kuldioxid, hvorved kalken gendannes. Kalk til brænding skal være ren og hård, men også porøs, og det er kun en mindre del af de danske forekomster, der kan anvendes; bedst
calciumhydroxid og danner tungtopløselige calciumsilikathydrater. Antikkens cement var en blanding af dette materiale og læsket kalk. Andre materialer med samme egenskaber, kaldet puzzolaner, er brændt moler, knuste teglsten, flyveaske fra kraftværker, risskalaske og mikrosilica. Puzzolancement er portlandcement iblandet 5-35% puzzolan
end 7. Basiske opløsninger har normalt en karakteristisk ludagtig smag. Calciumhydroxid (kalkvand), natriumhydroxid (natronlud) og ammoniak (salmiakspiritus) er eksempler på kemiske forbindelser, som i vandig opløsning reagerer basisk og med en fællesbetegnelse benævnes baser. Tidligere benyttedes ofte betegnelsen alkalisk for basisk.
calciumhydroxid, Ca(OH)2) opløses i vand, og der tilledes kuldioxid. Processen kan skrives således:Ca(OH)2 + CO2 → CaCO3 + H2O.Også i den organisk-kemiske industri er fældningsprocesser vigtige, fx ved fremstilling af azofarvestoffer. I kemisk analyse er bestemmelsen
calciumhydroxid, som ved reaktion med luftens carbondioxid danner kalciumcarbonat. Der kan blandes kridt i hvidtekalken, ligesom jordfarver kan tilsættes. Hvidtning anvendes udendørs til mure og indendørs til lofter og fx i køkkener, hvor der kan fortættes vand på væggene. På
calciumhydroxid, Ca(OH)2, ("læsket kalk"). De fleste hydroxider er opløselige i vand, hvor de giver opløsningen en basisk (alkalisk) reaktion, idet de spaltes (dissocieres) i ioner, fx NaOH → Na+ + OH-. Hydroxidionen, OH-, er en stærk base, dvs. den kan
calciumhydroxid, carbonmonoxid og ilt. En længe kendt forbindelse er det meget giftige kaliumcyanid, KCN, også kendt som cyankalium. Det fås ved opvarmning af kaliumhexacyanoferrat(II) og finder anvendelse til forsølvning, idet det i opløsning med sølvforbindelser danner ionen Ag(CN
Kalkhydrat, Ca(OH)2, calciumhydroxid, se calcium (forbindelser).