cand.odont.
Cand.odont., (latin), kandidat i odontologi (tandlægevidenskab); tandlæge.
Cand.odont., (latin), kandidat i odontologi (tandlægevidenskab); tandlæge.
cand.odont. odontologiae tandlæge- videnskab Tandlægehøjskolerne i København 1889-1989 og Århus 1959-89/90, derefter KU og AU. cand.oecon. oeconomiae økonomi AU siden 1937, KU siden 1989. cand.pharm. pharmaciae lægemiddel- lære Danmarks Farmaceutiske Højskole siden 1892 (1828)*. cand.phil. philosophiae egl
Odont., odontologiæ, i tandlægevidenskab (fx cand.odont.).
cand.odont. (candidatus odontologiae), og efter et års funktion som assistent hos en tandlæge kan Sundhedsstyrelsen meddele kandidaten autorisation som tandlæge med ret til at praktisere selvstændigt; autorisation kan også opnås af udenlandske tandlæger. I 2010 var flertallet af danske tandlæger
cand.odont.) med en normeret studietid på fem år. Efter studieplansændringer (2000) er studiet opdelt i en treårig bacheloruddannelse og en efterfølgende toårig kandidatuddannelse. Uddannelsen har til formål at give kandidaten baggrund for og praktiske færdigheder til at kunne udøve tandlægevirksomhed