capo
Capo, bøjle, der fastspændes over en guitars gribebræt for at hæve strengenes tonehøjde, hvorved transponering forenkles.
Capo, bøjle, der fastspændes over en guitars gribebræt for at hæve strengenes tonehøjde, hvorved transponering forenkles.
capo-sats får dermed skematisk udtrykt formen ABA. Barokkens danseformer var ofte i da capo-form (for eksempel menuetten), ligesom solo-arier i da capo-form – da capo-arier – var almindelige i vokale genrer som kantater, oratorier og operaer i
Capo d'Istria, se Koper.
Da capo al fine, (it.), inden for musik gentages forfra og til enden.
Da capo al segno, (it.), inden for musik gentages fra begyndelsen og til tegnet (fermaten).
capo, un poco, diminuendo, pizzicato, accompagnato, aria, fuga osv. Tiden indtil 1600 Af relieffer og andre ikonografiske fremstillinger fra antikken fremgår, at musikken har haft en funktion i Romerriget, men kendskabet til dens beskaffenhed er stærkt begrænset. Som andre steder
capo-arien, der er kendetegnet ved en tredelt opbygning (ABA), blev efterhånden overført til andre genrer: oratorium (Georg Friedrich Händel), verdslig kantate (Benedetto Marcello), kirkelig kantate (Johann Sebastian Bach) o.a.; den sidstnævnte genre er udviklet af den gejstlige koncert (Heinrich
musik 1) saddel; det øverste bånd på guitarer o.l. instrumenter. 2) capo; en klemme, der skrues fast over et af de øvre bånd for at give strengene en højere stemning. Læs mere i Den Store Danske saddel – på strengeinstrumenter capo
capo-arie, modulerende rondo osv.) betragtede han ikke som færdige skemaer, han blot skulle "fylde" med musik, men han behandlede dem individuelt og gav dem et nyt, beriget indhold. Fx afviger alle seks Brandenburgkoncerter med hensyn til såvel besætning som
capo-arien omfatter de hurtige, rondoagtige ydersatser fire eller fem tuttiafsnit i skiftende tonearter, som de mellemliggende soloafsnit modulerer fra og til. Flere af Vivaldis koncerter har et programmatisk indhold, bedst kendt fra De fire årstider (1725); andre emner er