cedere
Cedere, (af lat. cedere), vige; afstå fra; overdrage.
Cedere, (af lat. cedere), vige; afstå fra; overdrage.
Abscedere, (lat. gå bort, abs- + cedere gå), afsætte materie.
cedere 'tilgå, komme til'), tiltrædelse, en stats samtykke til at være bundet af en folkeretlig aftale, indgået mellem andre stater. Ifølge Traktatretskonventionen af 1969 kan en stat tiltræde en aftale, hvis aftalens ordlyd tillader det, eller hvis det på anden
Antecedens, (lat., af antecedere gå forud, ante- + cedere bevæge sig, gå), noget forudgående; forsætning.
Antecessor, (lat., af ante- + cedere), forgænger.
Discedere, (lat. gå fra hinanden, dis- + cedere trække sig tilbage, vige), foretage afstemning ved, at de, der stemmer for, går til én side, de andre til en anden side.
cedere 'gå'), afstemningsform. I det romerske senat foregik en afstemning ved, at senatorerne gik til hver sin side af lokalet. Mødelederen skønnede, hvilken side der havde majoritet, men en egentlig optælling fandt ikke sted. En form for discessio anvendes stadig
Excedere, (af lat. excedere, af ex- + cedere gå), overskride det tilladelige; begå excesser.
Exces, (af lat. excessus afvigelse, af ex- + cedere vige), overskridelse af det tilladelige; udskejelse; voldsomhed.
Intercedere, (af lat. intercedere komme imellem, inter- + cedere bevæge sig, gå), skride ind; søge at mægle; sammenlign med intercession.