cellulase
Cellulase, (af lat. cellula lille celle + gr. -ase), et cellulosefordøjende enzym hos visse planteædende dyr.
Cellulase, (af lat. cellula lille celle + gr. -ase), et cellulosefordøjende enzym hos visse planteædende dyr.
Cellulaser, enzymer, som spalter cellulose til glukose. Cellulaser findes hos visse bakterier, hvirvelløse dyr, planter og svampe. Bakterier, som producerer cellulaser, findes bl.a. i drøvtyggeres fordøjelseskanal, dvs. at drøvtyggere kan udnytte glukose fra den spaltede cellulose som energikilde. Mennesker har
cellulaser) under vask opløses fnuggene, hvorved stoffet igen bliver blankt. Da cellulase virker på selve stoffet, må det anvendes med varsomhed. Enzymer i stivelsesindustrien Stivelse fremstilles af majs, kartofler, ris, tapioka m.m. og er et polysaccharid opbygget af sukkerarten glukose
cellulase og kan derfor ikke selv nedbryde planternes cellulose. Men dette problem er løst hos de fleste planteædende grupper gennem et samarbejde med mikroorganismer, der producerer cellulase (se hovdyr). Mere ekstreme specialiseringer i tandforhold og næringsvalg findes hos fx myrespisere
cellulase. Mange jordbundsdyr æder nedfaldsløvet, men de udnytter først og fremmest de bakterier og svampe, der lever på det døde løv. Imidlertid fremskynder jordbundsfaunaen nedbrydningen ved at findele det døde plantemateriale og derved skabe en større overflade, som bakterierne og
cellulase, der spalter den cellulose, der udgør en stor del af plantematerialet. Skimmelsvampen Trichoderma er særlig effektiv til at nedbryde cellulose. Nytte- og skadesvampe Skimmelsvampenes enzymproduktion bliver udnyttet kommercielt; svampene dyrkes under optimale forhold i store tanke, og de udvundne
Trichoderma, (af gr. thrix 'hår', gen. trichos, og derma 'hud'), skimmelsvampslægt; vidt udbredt nedbryder af plantemateriale, især cellulose. Enzymet cellulase udvindes og udnyttes industrielt.
(Naturen i Danmark)
cellulase, men manglede et enzym, der kan spalte et svampespecifikt kulhydrat, trehalose. Specifikt svampeædende pansermider manglede cellulase, men havde det trehalosespaltende enzym. Endelig var der en større gruppe pansermider med mindre specialiseret fødevalg, hvor begge enzymer blev konstateret. De øverste
(Naturen i Danmark)
cellulase, det enzym der nedbryder cellulose. I ferskvand kan ferskvandstangloppen og en række snegle producere cellulase og burde derfor kunne æde de visne blade direkte, men forsøg viser, at de som de øvrige arter foretrækker blade, hvor der er skudt
(Naturen i Danmark)
cellulaser, kitinaser), og indirekte processer, hvor regnorme indgår i et intimt samspil (mutualisme) med bakterier og svampe (se Regnormens betydning for nedbrydningen i Dyr). Funktionelt virker regnorme som “økosystemingeniører”, der direkte og indirekte påvirker jordbundens fysiske egenskaber og de andre