celluloseacetat
Celluloseacetat, se celluloseestere.
Celluloseacetat, se celluloseestere.
celluloseacetat (og de beslægtede blandede estere celluloseacetatbutyrat og celluloseacetatpropionat). Celluloseacetat fremstilles ved reaktion mellem bomulds- og træcellulose og eddikesyreanhydrid med svovlsyre som katalysator. Det har fundet udbredt anvendelse som tekstilfibre (acetatfibre) og fotografiske film, men har på disse områder mistet
celluloseacetat. Den mest kendte er diacetat med handelsnavnet dicel. Stoffer fremstillet af acetatfibre har en silkeagtig glans og falder smukt. Typiske stoffer er tætslået duchesse til aftenkjoler og foersatin. Stofferne er følsomme over for varme og opløses af acetone. Triacetatfibre
celluloseacetat. Disse anvendes hhv. i maling og til fibre (kunstsilke). Andre eddikesyreestere, fx butylacetat, er meget anvendte opløsningsmidler. Desuden fremstilles uorganiske salte, acetater, og derivater som kloreddikesyre og eddikesyreanhydrid, der anvendes til syntese af hhv. fx pesticider og lægemidler (acetylsalicylsyre
alkoholer og amider (acetamider) med aminer. I den kemiske industri og medicinalindustrien anvendes forbindelsen ved fremstilling af mange produkter og mellemprodukter, fx celluloseacetat og acetylsalicylsyre. Eddikesyreanhydrid fremstilles ved reaktion mellem eddikesyre og keten; det sidste fremkommer ved dehydratisering af eddikesyre.
celluloseacetat og geler af forskellig art, fx stivelse, med spændingsforskelle mellem elektroderne på op til 1000 V. Betegnelsen zoneelektroforese anvendes ofte om elektroforese på bæremateriale. Denne teknik har været af meget stor betydning i biokemisk og medicinsk forskning. Metoden har
celluloseacetat, cellofan) og fibre (rayon) som vigtige eksempler. Oparbejdning af stenkul og brunkul til gas, tjære og koks kan også henregnes til den organisk-kemiske industri. Oparbejdning af tjære til en lang række mere eller mindre rene stoffer og disses
acetylering af fx alkoholer og aminer under dannelse af de tilsvarende eddikesyreestere og -amider. Keten har stor industriel betydning til bl.a. fremstilling af eddikesyreanhydrid, celluloseacetat og acetylsalicylsyre. Ved substitution af hydrogenatomerne med fx alifatiske eller aromatiske grupper dannes højere ketener.
når den holdes med spidsen nedad) eller ved drivgas i reservoiret, som kan være udskifteligt. Blækket kan være pastaagtigt eller vandigt. I sidste tilfælde er der i reservoiret en tampon af absorptionsmateriale, som består af fibre af celluloseacetat eller polyester.
celluloseacetat, polyamider og polysulfoner. Viskosefilm, "cellofan", var det første kunstigt fremstillede membranmateriale og er stadig vigtigt i dialyseprocesser. Dansk industri og forskning har medvirket væsentligt til udviklingen af de industrielle membranprocesser. Omvendt osmose Hvis man har en saltopløsning på den