centralisation
Centralisation, (se centralisere), samling af statsadministrationen på ét sted; det modsatte af decentralisation.
Centralisation, (se centralisere), samling af statsadministrationen på ét sted; det modsatte af decentralisation.
Decentralisation, (lat. de- + centralisation), spredning; fordeling af magt og indflydelse på beslutninger ved at lade fx kommunerne i et land få så stor selvstændighed som muligt; det modsatte af centralisation.
Centralisme, (lat. central + -isme), bestræbelse for centralisation.
Dekoncentration, (lat. de- + koncentration), en mellemting mellem centralisation og decentralisation, hvor lokale anliggender varetages af lokale myndigheder, men den endelige afgørelse ligger hos centraladministrationen.
-Isation, (af lat. -izatio, -izationis), benyttes i substantiver til angivelse af en handling el. resultatet af den, ofte vekslende med -isering (fx centralisation).
(Dansk Biografisk Leksikon)
centralisation af arkiverne, men gennemførelsen af det store reformværk overdrog kultusminister Jacob Scavenius til den yngre J., der 22.12.1882 blev udnævnt til gehejmearkivar. Samtidig forenedes kongerigets arkiv og gehejmearkivet under fælles ledelse. Denne sammenlægning udbyggedes yderligere ved loven af 30.3.1889 der
(Dansk Biografisk Leksikon)
centralisationens og statsstyrets mand. Han var skandinav, men opgav ikke troen på den dansk-tyske helstat som det solideste grundlag for staten. Han var økonomisk liberalist, men han støttede J.A. Hansen i hans modstand mod den ubegrænsede næringsfrihed. Det var
(Dansk Biografisk Leksikon)
centralisation af ledelsen og blev efter kongressen medlem af og sekretær i det udvalg for de samvirkende fagforeninger i Kbh. der blev en forløber for De samvirkende fagforbund. Som snedkersvend var han en varm tilhænger af kooperative produktionsværksteder og fik
(Dansk Biografisk Leksikon)
centralisation, blev der brug for den smidige mand; 9.12.1567 blev han udnævnt til statholder i Nørrejylland, et hidtil ukendt embede der lagde hele Jyllands finans- og lensstyrelse under ham hvorved han fik ansvaret for skatteopkrævning, troppeudskrivning og hærleverancer. Samtidig måtte
(Dansk Biografisk Leksikon)
centralisation, de kollektive overenskomster og arbejdsrettens institutioner kunne han dog ikke tie, men gav den 1911 et svar med næb og kløer i en pjece med den ironiske titel Ned med De samvirkende Fagforbund! Et Par Ord af en Fagforeningsmand