ciao
Ciao, (it., af veneziansk s-ciavo egl. slave, opr. som udtryk for ærbødighed (som 'Deres tjener' o.l.)), kammeratlig hilsen; davs; hej; farvel.
Ciao, (it., af veneziansk s-ciavo egl. slave, opr. som udtryk for ærbødighed (som 'Deres tjener' o.l.)), kammeratlig hilsen; davs; hej; farvel.
ciao og engelsk see you, so long. Fælles for de verbale hilsener er, at de normalt i nærkommunikation er ledsaget af øjenkontakt. Skriftligt Skriftligt indledes privatkorrespondance og efterhånden også en del formel korrespondance med kære eller mere uformelt og især
ciao 'hej' og giorno 'dag', sibilanten sc(i) [ʃ] som i scena 'scene' samt den palatale lateral gl(i) [ʎ] og den palatale nasal gn [ɲ] som i navnene Gigli og Bologna. For danskere kan især udtalen af de stemte
(Symbolleksikon)
ciao” døgnet rundt og til hvad som helst. De skriftlige hilseformer havde i gamle dage ganske bestemte udtryk, som bl.a. var optegnet i de såkaldte formularbøger: Hvornår skulle der stå “ærbødigste tjener” osv. I forbindelse med oprøret mod det formalistiske