cirkumfleks
Cirkumfleks er accenttegnet ^ over vokal, fx ê. I dansk bruges det især ved gengivelse af ord fra visse fremmedsprog. Læs mere i Den Store Danske accent diakritiske tegn
Cirkumfleks er accenttegnet ^ over vokal, fx ê. I dansk bruges det især ved gengivelse af ord fra visse fremmedsprog. Læs mere i Den Store Danske accent diakritiske tegn
Circonflexe er accenttegnet ^ over vokal, fx ê. Læs mere i Den Store Danske accent diakritiske tegn
cirkumfleks: é, è, ê, som kan bruges til at skelne vokalkvalitet, længde, tryk eller tone, alt efter hvilket sprog der er tale om. I fransk betegner accent aigu i é således lukket [e], mens accent grave over è betegner åben
En accent er et tegn, der kan hjælpe til at skelne mellem forskellige udtaler af et bogstav, fx accent aigu (´), grave (`) og cirkumfleks (^). Læs mere i Den Store Danske diakritiske tegn
Circumflexus er et latinsk ord for cirkumfleks eller accent.
cirkumfleks (perispomene: ᾶ) angiver en først stigende og derpå faldende tone på samme stavelse. Udviklingen i græsk fonologi har siden betydet, at accenten i moderne græsk udelukkende anvendes til at angive trykstavelsen, hvorfor der efter retskrivningsreformen af 1982 kun bruges
Cirkumfleks: ĉ, ĝ, ĥ, ĵ og ŝ. Breve: ŭ Trykket ligger altid på næstsidste stavelse, fx la uˈnua malˈgranda lerˈnejo 'den første lille skole'. Udtale af konsonanter i esperanto Bogstav Udtale Eksempel c [ʦ] certa [ˈʦerta] 'sikker' ĉ [ʧ] ĉevalo
cirkumfleks betegner lukket vokal, fx três 'tre', og tilde angiver nasal udtale, fx não 'nej, ikke'. Både for- og bagtunge-r forekommer, fx caro 'kær, dyr' over for carro 'bil'. Vokalskifte under bøjning forekommer hyppigt, især i verber, men også
cirkumfleks over efterfølgende lang vokal, fx kâr 'udbytte, nytte', gâvur 'kristen' og vilâyet 'provins'. Tegnet ğ er en nu forsvunden frikativ, som enten er blevet til y [j] eller forlænger den foregående vokal, jf. hhv. beğ [bej] 'herre(mand)', soğuk