civile retssager
Civile retssager, se civilproces.
Civile retssager, se civilproces.
civile retssager anlægges, føres og afgøres ved domstolene. Civile retssager er sager, der omhandler uenighed, tvist, mellem to eller flere parter. Parterne kan være private personer eller juridiske personer som fx staten eller et aktieselskab. Reglerne om straffesagers behandling ved
retssag, og den, som retssagen anlægges imod. Parterne i en civil retssag i første instans betegnes sagsøger og sagsøgte og i ankesager appellanten og indstævnte. Efter sagens anlæg kan en hovedintervenient (se intervention) indtræde som part i retssagen. En civil
retssager fremlægges for retten til brug for sagens afgørelse. Det er faktiske omstændigheder, der er genstand for bevis, idet retsregler m.v. anses for bekendte. Civile retssager I civile retssager må parterne selv fremskaffe de beviser, de anser for nødvendige til
civil retssag og indføres i retsbogen. Efter Retsplejeloven skal dommeren i alle civile sager i første instans mægle forlig mellem parterne, men også i ankesager i landsretterne søges sagerne forligt. Et forlig har for parterne bl.a. den fordel, at de
civil law-lande, dels ved udstrakt brug af nævninger, jury, i USA også i civile retssager, og endelig ved den dommerskabte rets store betydning. Som retssystem er common law også karakteristisk ved ikke at have overordnede systematiske kodifikationer af retsregler
retssags behandling ved den pågældende instans, mens kendelser og beslutninger anvendes ved afgørelser, der træffes under en retssags behandling. Domsformen anvendes både i straffesager og i civile sager. Det er kun de juridiske dommeres navne, der fremgår af en domsudskrift
civile retspleje sagsøgers begrundelse for sin påstand i retssagen. Søgsmålsgrunde kan fx gå ud på, at sagsøgte har afgivet et løfte af et bestemt indhold over for sagsøgeren, eller at sagsøgte har begået en ansvarspådragende handling, som har påført sagsøgeren
retssag og består i at fremskaffe bevis om et forhold; sker det ikke, kan det blive til partens skade. I civile retssager har sagsøgeren som regel bevisbyrden for de kendsgerninger, sagssøgeren påberåber sig; i straffesager er det som hovedregel anklagemyndigheden
retssag bør afgøres, enten ud fra retlige betragtninger eller ud fra billighedsbetragtninger. Såfremt rettens afgørelse i nogen grad hviler på billighedsbetragtninger, bør retten meddele parterne, at en dom ikke nødvendigvis vil få samme udfald. Tilkendegivelsen gives efter afslutningen af en civil