cobalamin
Cobalamin, se cyanocobalamin.
Cobalamin, se cyanocobalamin.
cobalaminer); den form, der forekommer i kroppen, er ustabil og kan derfor ikke anvendes som lægemiddel. Det daglige behov for B12-vitamin er ca. 2 μg, hvilket rigeligt dækkes af indholdet i en dansk gennemsnitskost. Vitaminet forekommer i kød- og
cobalamin). Det findes i rigelige mængder i levervæv, men alligevel var patienterne nødt til at indtage store mængder lever. Siden 1948 er vitaminet som regel blevet givet som en indsprøjtning ca. hver tredje måned. I 1934 modtog Minot sammen med
cobalamin og især folinsyre være ansvarlig for ophobning i blodet af aminosyren homocystein, hvilket er forbundet med øget forekomst af hjerte-kar-sygdom. Homocysteinindholdet i blodet kan normaliseres af kosttilskud med de tre vitaminer, men det er dog endnu uvist
cobalamin) fra tarmen undersøges. Ved fedtabsorptionsprøver måles afføringens indhold af fedt; hvis der udskilles mere end 10% af den indtagne mængde, kan det være et udtryk for, at tarmens evne til at optage fødens fedt er nedsat, eller at der
proteiner, der binder B12-vitamin (cobalamin). Transcobalamin II transporterer B12-vitamin med blodet til vævene. Her optages komplekset i cellerne, hvorefter transcobalamindelen nedbrydes, og B12-vitamin frigøres. Transcobalaminer findes også i leveren, hvor de udgør et depot af B12-vitamin.