comte
Comte, (fr., af lat. comes (s.d.)), greve.
Comte, (fr., af lat. comes (s.d.)), greve.
Comte skabte betegnelserne positivisme og sociologi, og han regnes blandt sociologiens grundlæggere. Comte hævdede, at al videnskab udelukkende skal baseres på det positive, dvs. det erfaringsmæssigt givne. Al sand viden er blot en systematisering af rent empiriske data; enhver søgen
Comte de Lautréamont, normalt omtalt som Lautréamont, var en i samtiden ukendt fransk digter. Han står i litteraturhistorien som den første, der lige før Arthur Rimbaud brød med de hidtil anvendte faste former og billeddannelser i lyrikken. Selvom han er
Comte de Labourdonnaye, 1767-1839, fransk adelig politiker. Labourdonnaye emigrerede under Den Franske Revolution og kæmpede i Vendéeoprøret mod Konventet. Under Restaurationen (1814-30) var han blandt de mest yderligtgående royalister og krævede efter De Hundrede Dage (1815) "jern, bødler
var en fransk naturforsker. Som ung blev han tilknyttet Jardin des plantes, Paris, og bidrog gennem flere storværker væsentligt til vort kendskab til krybdyr og fisk: Histoire naturelle des quadrupèdes ovipares (1788), Histoire naturelle des serpents (1789) og fembindsværket Histoire
Den franske forfatter Joseph-Arthur de Gobineau var også diplomat. Hans interesse for etnologi og sprogvidenskab stimuleredes af hans rejser, idet han som udsendt til Persien (1855) og fransk gesandt sammesteds (1860), dernæst i Athen, Rio de Janeiro og Stockholm
er en opéra comique i to akter af Gioacchino Rossini med libretto af Eugène Scribe og Charles-Gaspard Delestre-Poirson (1790-1859). Operaen er en sammensmeltning af to forskellige værker: en enakts vaudeville, som de to librettister havde skrevet i
Comte, der også udarbejdede filosofiske principper for sociologi som en positiv videnskab, baseret på erfaringer og frigjort fra teologi, metafysik og ideologi; Comte omtales derfor ofte som sociologiens grundlægger. Den egentlige etablering af sociologien foregik dog først i de sidste
Comte og H. Spencer inspireret af naturvidenskabens succeser formulerede sådanne systemer baseret på påstanden om en fælles videnskabelig metode. Comtes klassifikation var dynamisk og historisk, idet han opererede med forskellige, mere eller mindre ophøjede stadier, som vidensformer kunne gennemløbe. Mens
Comte, den der navngav sociologien som fag, og af den engelske filosof og samfundstænker Herbert Spencer. Det holistiske syn betød også, at Durkheim primært var interesseret i objektivt observerbare strukturelle og makrosociologiske træk ved samfundet, fx hvilke typer af institutioner