corso
Corso, (it. løb), se korso.
Corso, (it. løb), se korso.
corsoen med en række termalbade og det berømte Hotel Gellért fra 1880'erne. Pest er den centrale bydel, afgrænset af store ringgader med monumentale jernbanestationer fra 1800-tallet. Den domineres af lange, lige boulevarder og trafikale hovedstrøg fra udkanten ind
Corso i Rom (1682-83), som peger frem mod senbarokken. Carlo Fontana opførte talrige kapeller og gravmæler til romerske kirker, han fremlagde planer for Peterspladsen og udgav flere arkitekturhistoriske og teoretiske skrifter. Uden på nogen måde at overgå sin læremester
Corso Vittorio Emanuelle II (nr. 141), hvor man af Palazzo Massimo alle Colonnes buede facade kan ane konturerne af den tidligere koncertbygning. Endelig anlagde Domitian Naumacia, en sølignende scene, der blev opført i direkte forbindelse med Tiberen. Den blev anvendt
Corso (1682-1683), der trods sin konkave facade udstråler en anderledes statisk ro. Parallelt med den sene, klassicerende barok udvikledes ca. 1725-1750 en italiensk version af rokokostilen, hvis lethed bl.a. ses i facaden på Gabriele Valvassoris (1638-1761) romerske
Corso og støttedes af Frankrig. Et langvarigt oprør, som brød ud i 1729, afsluttede den genovesiske periode og førte til vedtagelsen i 1755 af den første republikanske forfatning af demokratisk tilsnit i Europas nyere tid. Corte-forfatningens hovedmand, Pasquale Paoli
Korso, (it. corso, af lat. cursus løb), historisk væddeløb for heste uden rytter.
Korso - by, (it. corso, af lat. cursus løb), hovedgade i italiensk by.
Korso - vogne, (it. corso, af lat. cursus løb), (karnevals)optog med pyntede vogne.
Corso; den stod indtil 1602. På toppen af søjlen stod der en forgyldt statue af kejseren i fuld harnisk. Indvendig i søjlen er der en snegleformet trappe, ad hvilken man i antikken mod betaling kunne komme op i søjlen og