cosmatarbejde
Cosmatarbejde, (efter Cosmati, en romersk kunstnerfamilie i 1200-1300-tallet, på da. Cosmaterne), arbejde i stenmosaik, især med brudstykker af antikke farvede marmorrester; dyrkedes i Rom i 1200- og 1300-tallet.
Cosmatarbejde, (efter Cosmati, en romersk kunstnerfamilie i 1200-1300-tallet, på da. Cosmaterne), arbejde i stenmosaik, især med brudstykker af antikke farvede marmorrester; dyrkedes i Rom i 1200- og 1300-tallet.
brug af porfyr og halvædle stene; undertiden benyttedes også guld og emalje. I deres værksteder fremstilledes desuden påskekandelabre, sarkofager og bispetroner. Betydelige cosmatarbejder i Rom er korsgangene ved Laterankirken og San Paolo fuori le Mura. Læs mere om italiensk billedkunst.
landskaber og blomstermotiver, især i Italien. Glasmosaik kan betegne mosaik af glasstykker, men anvendes ofte om transparente billeder, fx vinduer, der er sammensat af farvet glas, se glasmaleri. Mosaik er i teknik og virkemidler nært beslægtet med cosmatarbejde, se Cosmaterne.
i vest 1216-27. Den gamle kirkes triumfvæg har mosaikker fra 500-t.; forhallen er mausoleum for pave Pius 9. (d. 1878). Den nye kirke har to amboner og gulv i cosmatarbejde fra middelalderen, mens freskoerne er fra 1800-t.
cosmatarbejde. Det forgyldte kassetteloft med mangefarvede fyldninger er tegnet af Domenichino i 1617. Til højre for højalteret ses et mærke i gulvet, hvorfra, ifølge legenden, den oliekilde, der varslede Jesu komme, sprang frem. Ved mærket står en påskekandelaber fra senmiddelalden
Testamente; mosaikkerne i apsis er fra 1200-t. Gulvet er i cosmatarbejde fra 1100-t., mens det pragtfulde renæssancekassetteloft fra 1498 er forgyldt med det første guld, der kom til Europa fra Amerika. Kirken rummer store kapeller med pragtfulde pavegravmæler.