couture
Couture, (fr., af coudre, af lat. consuere sy), syning; se også haute couture.
Couture, (fr., af coudre, af lat. consuere sy), syning; se også haute couture.
couture, (fr. 'høj, avanceret syning'), højere skrædderkunst fra (parisiske) modehuse. Ca. 50 år efter Den Franske Revolution sikrede luksusforbruget hos det nye bourgeoisi eller borgerskab, at dameskrædderen (couturier) som andre frisatte kunstnere på markedet kunne selvstændiggøre sig som modeskaber (créateur
Couture, 1815-1879, fransk maler. Thomas Couture var elev af A.-J. Gros og Paul Delaroche og i sine akademisk skolede historie- og portrætmalerier inspireret af renæssancens kunstnere. Han udstillede fra 1840 på Salonen i Paris, var hofmaler for Napoleon
couture mode – le Dé d’or de la haute couture (Guldfingerbøllet). I 1985 blev han tildelt Ridder af Dannebrogsordenen og i 1993 Ridder af Dannebrogsordenen af første grad. Royal kundekreds Erik Mortensens modedesign solgte til en internationalt kundekreds. Siden begyndelsen
couture, som tilpasses individuelle mål, og konfektion (stangtøj), som kun har et minimalt modedesign. I 1800-t. supplerede kun konfektion og hjemmesyet tøj efter mønster haute couturen og skrædderkunsten, men allerede i 1920'erne, da vestlig klædedragt udbredtes til stadig
sine design, og året efter lancerede hun bl.a. sin såkaldte couture trash-kollektion, hvis kjoler og deres forskellige detaljer skabes og draperes med basis i en korsage som 'Future-Vintage'. Trash-Couture er siden blevet navnet på Ann Wibergs couturebrand.
couture-huses tilbagevendende markedsføring af deres modedesign. Copenhagen Fashion Weeks historie går tilbage til 1958, hvor Dansk Modeuge så dagens lys i København som en ny måde at markedsføre den spirende danske beklædningsindustris serielt fremstillede modebeklædning til damer. Dansk Modeuge
couturen. Senere har designere som Paul Poiret, Coco Chanel, Christian Dior og Yves Saint Laurent styrket designelementet i 1900-tallets tøj. Kollektionen og nyheden var modens signatur frem til 1970'erne, hvor Paris mistede sin status som modens centrum. Siden
couture-skaber, Charles Frederick Worth, fremviste signerede kollektioner i særligt indrettede saloner og gjorde sæson og nyhed til en essentiel del af moden. Symaskinen var fra ca. 1850 med til at sætte skub i en egentlig konfektionsindustri, men det var
couture, og tøjmoden blev i 1900-t. en slags seismograf for det moderne. Modeskift kunne opdeles i to hovedsæsoner (sommer og vinter), og de parisiske modenyheder spredtes til hele den vestlige verden gennem illustrerede modeblade; på offentlige modeopvisninger anvendtes levende