cyanater
Cyanater, forbindelser, der indeholder atomgruppen -OCN; sammen med alkalimetaller, M, dannes forbindelser af typen MCNO; se cyanforbindelser.
Cyanater, forbindelser, der indeholder atomgruppen -OCN; sammen med alkalimetaller, M, dannes forbindelser af typen MCNO; se cyanforbindelser.
cyanater. Metalsaltene, fx kaliumcyanat, KOCN, er stabile i fast tilstand, men i opløsning sønderdeles de let til ammoniak og hydrogencarbonat. I sur opløsning dannes cyansyre, der findes i to former, HOCN og HNCO. Cyansyre polymeriseres hurtigt til cyanursyre, H3O3C3N3, og
cyanater og viste (1828), at ammoniumcyanat ved opvarmning omdannes til urinstof. Ammoniumcyanat blev betragtet som en uorganisk forbindelse; urinstof var et typisk biologisk produkt. Friedrich Wöhlers opdagelse er blevet set som aflivelsen af en særlig biologisk "livskraft", men hverken Wöhler
cyanat, AgOCN, og fandt at de havde ens sammensætning. 1828 påviste Wöhler, at ammoniumcyanat, NH4(OCN), ved opvarmning kan omlejres til urinstof, (NH2)2CO. Dette var den første syntese af et organisk stof. Optisk aktivitet blev i 1811 påvist af
atomgrupperne cyanid (-CN), cyanat (-OCN), isocyanat (-NCO), isothiocyanat (-NCS) og azid (-N3). Ioner af disse med ladning −1 danner salte, der mht. opløselighed minder om salte af halogenerne, fx er AgCN, Hg2(OCN)2 og Pb(N3)2 alle tungtopløselige.