cytostatika
er lægemidler, der hæmmer cellers vækst. Læs mere i Den Store Danske kemoterapi
er lægemidler, der hæmmer cellers vækst. Læs mere i Den Store Danske kemoterapi
cytostatika, dvs. stoffer, som mere eller mindre selektivt kan slå kræftceller ihjel. Cytostatika gives som regel i blodbanen og når derved rundt i hele legemet. Mange af disse stoffer virker ved at påvirke funktion eller dannelse af DNA i cellerne
cytostatika), ligesom leukæmi hyppigt ses hos patienter med Downs syndrom. I de fleste tilfælde kendes årsagen dog ikke. Symptomer Det er karakteristisk for leukæmi, at celleudviklingen fra de umodne blodstamceller til modne blodlegemer er bremset, således at der ses en
cytostatika, se kemoterapi) mange, ofte alvorlige bivirkninger, men de anvendes også til behandling af meget alvorlige lidelser, hvor sygdommen ubehandlet ofte er værre end selv de udtalte bivirkninger. Et lægemiddels nyttevirkning skal således vurderes på forholdet mellem terapeutisk virkning og
cytostatika, der anvendes ved behandling af kræft, bl.a. leukæmi og brystkræft. Antracykliner er hos mange patienter meget virkningsfulde, men en alvorlig bivirkning er skader på hjertet, der kan medføre hjertesvigt. Tilskud af andre stoffer sammen med antracyklin under kemoterapien kan
ved dyrkning af svampen Penicillium notatum, men efterhånden som sådanne lægemidler også fremstilles syntetisk, anvendes betegnelserne antibiotika og kemoterapeutika i flæng inden for behandling af infektioner. Lægemidler, der anvendes i kræftbehandlingen, fordi de hæmmer væksten af kræftceller, betegnes også cytostatika.
cytostatika, men ses også som en ofte pludselig opstået allergisk reaktion på andre lægemidler. Ved aids ses hyppige infektioner, især pga. lymfocytdefekter. I sjældne tilfælde kan leukocytsygdomme være medfødte. Behandlingen rettes mod grundsygdommen, fx med kemoterapi mod blodsygdomme, evt. knoglemarvstransplantation
cytostatika), hormoner og antihormoner. Hormonbehandlingen anvendes ved kræftsygdomme, hvor væksten af kræftsvulsten er hormonafhængig, dvs. visse tilfælde af brystkræft, prostatakræft og livmoderkræft. Specialet onkologi afløste i 1987 specialet strålebehandling (terapeutisk radiologi). I Danmark finder den ikke-kirurgiske del af den
cytostatika. Sekundær polycytæmi, som optræder forholdsvis hyppigere og kun omfatter de røde blodlegemer, ses ved øget produktion af erythropoietin (EPO), der dannes i nyrerne og stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Herved øges ilttransporten til vævene, hvilket kan være hensigtsmæssigt ved
(lex.dk)
cytostatika), og en enkelt dosis af dette stof vil få 90% af graviditeter uden for livmoderen til at gå til grunde. Det viser sig ved at s-hCG begynder at falde. De sidste 10 % ender med at blive opereret enten