dækfrøede
dækfrøede planter ligger en del over det tidligere på ca. 250.000. Forskere skønnede i 2000 et tal på 320.000 på basis af nye undersøgelser i troperne, og et tal nær 400.000 arter er foreslået på basis af omfattende arbejde med
dækfrøede planter ligger en del over det tidligere på ca. 250.000. Forskere skønnede i 2000 et tal på 320.000 på basis af nye undersøgelser i troperne, og et tal nær 400.000 arter er foreslået på basis af omfattende arbejde med
dækfrøede planter. Tilhørsforhold til dækfrøede Analyser af forskelle i baserækkefølgen (i DNA) for genet rbcL hos nøgenfrøede er foretaget af bl.a. Mark Chase og hans forskergruppe og offentliggjort i 1993. Sammenholdt med morfologiske karaktertræk finder de, at de dækfrøede planter
Basale dækfrøede, uformel gruppering af basale ordener og familier inden for de dækfrøede.
dækfrøedes stamtræ baseret på APG III-systemet. BASALE DÆKFRØEDE Amborellales Amborellaceae åkandeordenen (Nymphaeales) åkandefamilien (Nymphaeaceae) Hydatellaceae Austrobaileyales Schisandraceae inkl. stjerneanisfamilien (Illiciaceae) Trimeniaceae Austrobaileyaceae Chloranthales Chloranthaceae MAGNOLIIDER magnolieordenen (Magnoliales) Annonaceae Degeneriaceae (Degeneria) magnoliefamilien (Magnoliaceae) muskatnødfamilien (Myristicaceae) Eupomatiaceae Himantandraceae laurbærordenen (Laurales) krydderbuskfamilien
Dækfrøede De dækfrøede omfatter ca. 320.000 arter (måske 400.000) og dominerer næsten alle nutidens vegetationstyper. Deres vigtigste fælles kendetegn er, at frøene dannes i en frugtknude, der udvikles til en frugt. De dækfrøede planter inddeles i to hovedgrupper, de enkimbladede
dækfrøedes evolution for alvor. Vind- og vandbestøvning De fleste dækfrøede planter bestøves af dyr, hovedsagelig af insekter (entomofili); færre har vindbestøvning (anemofili) eller vandbestøvning. Vindbestøvning findes hos gamle plantegrupper, fx gran, og moderne dækfrøede, fx græsser, der nedstammer fra insektbestøvede
dækfrøede — og dermed befrugtningsmåden — er nøglekarakteren i den systematiske inddeling af de to grupper og vil derfor blive behandlet nærmere i artiklerne om disse, men se også bestøvning, blomst og frøplanter. Befrugtningen sker hos dækfrøede og hos de fleste nøgenfrøede
dækfrøede planter. Eksempelvis mangler den karceller i xylemet, og vandtransporten varetages kun af trakeider, hvilket betragtes som et primitivt træk blandt dækfrøede. Familien omfatter kun én art, den 6-8 meter høje busk Amborella trichopoda, som udelukkende findes på øen
dækfrøede planters kim normalt kun har et eller to kimblade; tre eller flere kimblade forekommer yderst sjældent. Kimbladsantallet danner grundlag for hovedinddelingen af dækfrøede planter i en- og tokimbladede. Ud over kimblade (cotyledoner) består en kim af kimrod (radix), kimstængel
dækfrøede planter, hvor blomsten antages afledt fra et forgrenet skudsystem. Ifølge denne hypotese er de dækfrøede planter opstået fra nøgenfrøede, der lignede den nulevende slægt Ephedra. Blandt de mest primitive dækfrøede regner hypotesen Casuarina og rakletræerne. Teorien blev først fremsat