dækvåben
Dækvåben, fællesbetegnelse for skjolde, hjelme, brynjer og rustninger, der alle har til formål at beskytte mennesker, tidligere også heste, mod våbenvirkninger. Dækvåben har været anvendt siden antikken.
Dækvåben, fællesbetegnelse for skjolde, hjelme, brynjer og rustninger, der alle har til formål at beskytte mennesker, tidligere også heste, mod våbenvirkninger. Dækvåben har været anvendt siden antikken.
dækvåben, der er kendt fra de fleste kulturer. Skjolde inddeles efter deres facon, materialer samt periode. Typologisk skelnes mellem store skjolde, ottetalskjolde, langskjolde, middelalderlige trekantskjolde, tartscher, fægteskjolde, rundskjolde og stormvægge. Stormvægge og store skjolde er beregnet til beskyttelse for mere
at kyrasset mistede sin betydning som dækvåben. En række rytterregimenter, specielt garderregimenter, har bevaret kyrasset som en del af uniformeringen. Den sidste danske enhed, der var udrustet med kyras, var Den kongelige Livgarde til Hest, der blev opløst i 1866.
til kamp (angreb eller forsvar) samt jagt og sport. Kampvåben opdeles traditionelt i angrebsvåben, herunder nærvåben og fjernvåben, og dækvåben, fx skjolde. Jagt- og sportsvåben er udviklet på baggrund af regler og bestemmelser for jagt og fx fægtning og skydesport.
(Danmarks Oldtid)
dækvåben, og samtidig lærte man også fra Donauområderne at kende religiøse symboler, som dybt påvirkede menneskenes forestillingsverden i nord.178 På den tid var tyngdepunktet for den kulturelle udvikling i Centraleuropa imidlertid ved at forskyde sig vestover som følge af ændringer
(Danmarks Oldtid)
dækvåben mødte vi det allerede i bronzealderens sidste halvdel i form af et rundt bronzeskjold (se Fra høvdingeslægt til høvdingeslægt). Det skjold, som Hjortspring-krigerne bar, var imidlertid af en helt anden udformning. Det var aflangt, firkantet til ovalt og
(Danmarks Oldtid)
dækvåben hos germanerne.185 Skjolde finder man da også hyppigt i våbengravene. Det var et let skjold beregnet til at fange de flyvende spyd, ikke til at modstå sværdhug i nærkamp. Midtbulen af jern var i periodens første del oftest en
(Danmarks Oldtid)
dækvåben havde de hjelme, ringbrynjer (Lorica hamata) eller skinnepanser (Lorica Squamata) og skjolde (Scutum). Foruden Pilum brugte man også lette kastespyd (Jacula, Lancea), som afsendt med en kasteslynge havde en rækkevidde på over 50 m. Med tiden blev Pilum brugt
(Danmarks Oldtid)
dækvåben, bestående af pansere, hjelme, skjolde og benskinner.18 Produkterne fra disse østlige værksteder spredtes i de efterfølgende århundreder ud over store dele af kontinentet, bl.a. til Sydskandinavien. I tiden efter 1100 f.Kr. var disse værksteder i øst stadig virksomme, men
(Danmarks Oldtid)
dækvåben var skjoldene, som meget lignede dem, man havde fundet i Thorsbjerg, gennemgående var de dog af mindre størrelse. På et af skjoldene var så meget af de cinnoberrøde og sorte fletbåndsmønstre bevaret på en grålig baggrund, at skjoldets udseende