dækhår
Dækhår, lange, glatte eller bølgede yderhår, der dækker over den bløde underuld hos en lang række pattedyr; hos planter er dækhår de hår, som ikke er kirtelhår. Se hår.
Dækhår, lange, glatte eller bølgede yderhår, der dækker over den bløde underuld hos en lang række pattedyr; hos planter er dækhår de hår, som ikke er kirtelhår. Se hår.
dækhår og uldhår. Dækhår er grove og danner pelsens ydre lag; til deres hårsække kan være knyttet talg- og duftkirtler. Uldhår er blødere og krusede og findes i bunden af pelsen; de tjener varmeisolation. Dækhår kan lokalt være udformet som
dækhår og uldhår. Dækhår er grovere og længere og danner pelsens ydre lag; de tjener til beskyttelse mod væde og mekanisk overlast. Uldhår er tynde og bløde og findes i bunden af hårlaget mellem dækhårene; deres vigtigste funktion er varmeisolation
Dækhårene, som dækker underulden, er lange, glatte, bølgede, kraftige og ofte glansfulde hår; de danner et vind- og vandafvisende lag, som beskytter mod blæst og regn. Dækhår giver stærkt, glansfuldt garn. Marvhår har i fårepelsen den funktion at tilføre ekstra
dækhår; i vådt vejr filtrer underulden, og dækhårene får vandet til at løbe af, så dyrene kan klare sig i dårligt vejr. Racen anvendes bl.a. på Færøerne og i Grønland, i Danmark til pleje af naturarealer, fx hede. Se også
dækhår. Ulden, som har stor variation i farver, er meget værdsat af uldhåndværkere både til billedvævning, spinding og filtning. I vikingetiden brugtes dækhår fra spælsau til skibssejl. Spælsau har udpræget flokinstinkt, gode moderegenskaber, læmmer let, oftest med to lam, og
dækhår, en lang busket hale og et kort afrundet hoved med store øjne og store nøgne ører. Fortænderne er kraftige, og ligesom hos gnaverne vokser de hele livet; resten af tandsættet er stærkt reduceret. Alle fingre og tæer undtagen storetæerne
dækhår. Fårene adskiller sig fra gederne, bl.a. ved at have duftkirtler mellem klovene på både for- og bagben, en duftkirtel foran øjnene, en fuldt behåret hale i modsætning til gedernes, der er nøgen på indersiden, samt ved de kraftigere horn
dækhår sidder spredt, så den lyse underuld skinner tydeligt igennem. Kroppen er 31-45 cm lang, halen 12-19 cm, og vægten er 0,5-1,5 kg; hanner er 50-100 % større end hunner. Hvis en ilder skræmmes, afgiver
SV-Asien og holdes i mange dele af verden, bl.a. i SV-Afrika. Ansigtet, ørerne og benene er uden uld og med sorte dækhår. Nyfødte lam, hvis pelsværk kaldes persianer, er ofte sorte, mens voksne individer er brunsorte til grå.