dameblad
Dameblad, ugeblade og månedsblade, der primært henvender sig til kvinder.
Dameblad, ugeblade og månedsblade, der primært henvender sig til kvinder.
dameblad, hvilket skaffede bladet mange læsere blandt kvinder, som i den periode ellers aldrig købte et ugeblad. Kursen har siden 1983 været mindre radikal, og konkurrencen fra nye månedsblade for kvinder og specielt fra ugebladet Femina er skarp. Oplaget var
dameblad ”Penelope”. Den første danske hæklebog er fra 1847. En tredje årsag til hæklingens hurtige udbredelse kan tilskrives samarbejdet mellem forskellige garnfirmaer på den ene side og forfattere og udgivere på den anden. Mest kendt er nok samarbejdet mellem den
dameblade, vovede mandeblade, kunstmagasiner og satiriske politiske tegneserier. Med kommunisternes sejr i 1949 vendte billedet brat. Det foregående tiårs kommunistiske undergrundsaviser og -udgivelser blev forfremmet til statslige såsom nyhedsbureauet Xinhua ('Nye Kina'), resten blev nationaliseret eller forbudt. Shen Bao blev
dameblade. Dertil kom duplikerede nyhedsbreve, udgivet af lokale rødstrømpegrupper og kvindegrupper rundt om i landet. Det nye kvindeoprørs betydning Det nye kvindeoprør skabte en omfattende debat om kvinders vilkår, og tusindvis af yngre kvinder blev aktive feminister. Trods sin løse
dameblade – radio og tv. Det familieejede Choson-Ilbo ejer desuden et kunstgalleri og et turisthotel, og avisen sponsorerer bl.a. en årlig pris til en debuterende forfatter, kunstudstillinger, sportsbegivenheder og foredragsrækker om aktuelle sociale emner. Internettet har vundet stort indpas i
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
dameblade og aviser, bl.a. Folkets Avis og Kvindernes Blad, samt i foreningsblade som Sundhedsbladet og Tjenestepigernes Blad. Tjenestepigerne var den gruppe af arbejderkvinder, som Johanne Meyer var i tættest kontakt med, og i Københavns Tjenestepigeforenings blad skrev hun til støtte
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
dameblade i Danmark, men nedlagt kun to år senere. Hun afsatte artikler til fire nordiske og britiske dameblade, bl.a. The Scotch Madame. Mimi Carstensen fik sin store chance som øjeblikkets skribent ved det nye Damernes Blad, hvor hun var redaktør
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
dameblade som Femina, Alt for damerne og Madame. Hendes egentlige gennembrud kom i 1967 med bogen Mad for een. Her foldede hun sig ud og fremstod original og selvstændig. Bogen var båret af stor indsigt, frapperende enkelhed og en raffineret
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
damebladet Tidens Kvinder. Baggrunden for Margretheskolens succes var dels Grethe Glads sociale netværk i toneangivende kredse, dels hendes rejser til Paris, som hun i begyndelsen besøgte for at forny sin garderobe, senere for at købe modeller til fremstilling i København