darwinistisk
Darwinistisk, (se darwinisme), vedr. darwinisme.
Darwinistisk, (se darwinisme), vedr. darwinisme.
darwinistisk udvikling. Efter 1900 stod valget mellem en mutationsteori for pludselig ændring af arter, som de Vries' kodriver, og Darwins teori om langsom, gradvis ændring ved naturlig selektion. Problemet for darwinisternes selektionsteori var, at man endnu troede, at fx særlig
darwinistisk nøgterne og skønhedsdyrkende livssyn afspejles i kortfilm som En sommarsaga (1941), den Oscarbelønnede Människor i stad (1947) og i langfilmen Det stora äventyret (1953). Efter Indienskildringen En djungelsaga (1957) og et mislykket forsøg i spillefilmgenren flyttede han til Brasilien
ensom majestæt i tiden omkring århundredskiftet; det inspirerede dog de darwinistiske zoologer i Oxford, hvor der etableredes en forskningstradition, som fik stor betydning for hele den biologiske videnskab i 1900-tallet. Læs mere i Den Store Danske evolution individ neodarwinisme.
darwinistiske anskuelser udviklede Haeckel en verdensanskuelse, som han benævnte monisme; heri hævdede han eksistensen af en universel substans, der fremtræder som både stof og energi, og som er underkastet kausalloven og lovene om stoffets og energiens konstans. Han dannede i
darwinistiske evolutionsteori til at gå op i en højere enhed med fx systematik, økologi og palæontologi i den neodarwinistiske syntese, den mest indflydelsesrige samlende teori, der er vokset ud af de biologiske videnskaber. Genetiske analysemetoder har tilsvarende tilført gamle discipliner
darwinistiske tanker og af især stormagternes vældige teknologiske, økonomiske fremgang og stigende indbyrdes konkurrence. Den var præget af determinisme og enkle doktriner, der kunne legitimere eller direkte foreskrive en bestemt politisk adfærd, især for stormagter. Efter 1. Verdenskrig, da Tyskland
udvikling fra de ældste primitive samfund op gennem verdenshistorien og formulerer den teori, at primitiv ret er karakteriseret ved "status", moderne ret ved "kontrakt". I sin forskning var Maine inspireret af såvel den darwinistiske evolutionslære som den tyske historiske skole.
darwinistiske evolutionsteori (se darwinisme og evolution) anskuer normalt individet som det, der "i kampen for tilværelsen" fravælges eller udvælges af miljøet og via afkommet fører arveanlæg (gener) videre til næste generation. Med andre ord er individet selektionsenheden, mens generne (som
darwinistisk udvikling), da erhvervet viden videregives kulturelt via socialisering og symbolsk information, og variation skabes gennem opfindelse og opdagelser. I disse modeller er disanalogierne til biologien væsentligere, for information i sociale systemer er noget ganske andet end genetisk information i