datering
Datering, (se datere), tidsfæstelse.
Datering, (se datere), tidsfæstelse.
datering fastlagt ved stratigrafiske lagfølger eller typologiske serier af fx våben og redskabstyper. Opstilling af tidsskemaer alene på grundlag af stratigrafi eller typologi rummer imidlertid mange fejlmuligheder, specielt ved datering over store afstande. Med 14C-datering har arkæologien fået en
datering af hjelmene til yngre bronzealder således oplagt allerede fra start; hjelmenes stil og udsmykning er simpelthen typisk for denne tid. Viksøhjelmene er udstillet på Nationalmuseet i København. Læs mere i Den Store Danske bronzealderen radiometrisk datering kulstof 14-datering
datering, naturvidenskabelig metode til bestemmelse af alder på mineraler, bjergarter samt arkæologiske fund. Radiometrisk datering af bjergarter og mineraler bygger på, at radioaktive isotoper henfalder til andre isotoper, fx rubidium-87 til strontium-87. Mængden af den radioaktive isotop (moderisotopen
C 14-datering, se kulstof 14-datering.
datering, U,Th-Pb-datering, geologisk dateringsmetode baseret på det radioaktive henfald af uran- og thoriumisotoper (238U, 235U og 232Th) til stabile blyisotoper (206Pb, 207Pb og 208Pb). Metoden kan give oplysninger om alderen på magmatiske bjergarter, tidspunkter for metamorfe processer
datering anvendes til datering af kulstofforbindelser, fx træ, tørv, knogler og muslingeskaller, fra de seneste 50.000 år. Termoluminescens fra mineralkorn (kvarts og feldspat) giver mulighed for datering af forekomster, der er op til ca. 500.000 år gamle. Ved datering af
Geologisk datering, se geokronologi.
Kalium-argon-datering, metode til aldersbestemmelse af kaliumholdige mineraler, specielt af prøver, der er ældre end ca. 100.000 år. Radioaktivt kalium omdannes bl.a. til argon, som opsamles i mineralerne. Se også dateringsmetoder.
er en metode til aldersbestemmelse af mineraler. Læs mere i Den Store Danske radiometrisk datering